Serverflytning

Serveren der hoster denne blog og andre mere eller mindre vellykkede eksperimenter, er ved at være gammel og træt. Tilbage i 2008 var en dual core Athlon med 2GB hukommelse ganske udmærket til det behov jeg havde. Siden da er der kommet flere sites i folden. Samtidig kan jeg også godt mærke at de OS-opgraderinger den har været igennem, begynder at belaste tingene. Så nu rykker det hele over på en nyere maskine med masser af hukommelse og fire kerner. Jeg er spændt på hvor lang tid den server holder…

Læs resten

Kolde fødder

Som en opfølgning på mit indlæg om de nyttige idioter blandt flere af de danske humanitære organisationer, har jeg undersøgt i hvor høj grad de tolv organisationer Aidlonie bruger til at reklamere for deres tvivlsomme praksis, selv er med på vognen. Der er tilsyneladende flere der har fået kolde fødder af de senste dages skriverier om konceptet. Der er ihvertfald fem af dem, der overhovedet ikke nævner aidonline med et eneste ord på deres hjemmeside. Det er:

  • Amnesty international
  • Kræftens bekæmpelse
  • Folkekirkens nødhjælp
  • Plan Danmark
  • Care Danmark

Nu indleder jeg med at der er tegn på kolde fødder, og jeg håber da også at de fem organisaioner der ikke nævner snylteriet, har indset at det vil være at skyde sig selv i foden at lægge navn til det. Men det vil sandsynligvis først vise sig i løbet af næste uge om det rent faktisk er hurtig krisestyring eller en sløv webmaster, der er årsag til den manglende reklame.

Nyttige nødhjælpsidioter

Jeg har pr. dags dato sendt følgende mail til en stribe danske nødhjælpsorganisationer:

Til: wwf@wwf.dk, info@drk.dk, drc@drc.dk, ohl@amnesty.dk, info@cancer.dk, redbarnet@redbarnet.dk, mail@dca.dk, post@hjerteforeningen.dk, care@care.dk, plan@plandanmark.dk, ibis@ibis.dk, od@od.dk
Emne: I har lige sagt farvel til mine fremtidige bidrag.

God fornøjelse med jeres spillen nyttige idioter for Aid-online. Konceptet vil meget hurtigt vise sig at være ineffektivt, da det store flertal af netmedierne vil, for nu at citere DRK “Finde en anden model”, nemlig at blokere indholdsvisningen for snyterbrugerne. Til den tid står i så med et dårligt image i store dele af danskernes bevisthed, en indskrumpende pengestrøm, og ingen chance for at ændre på nogle af delene.

Mon ikke snarere det var JER der skulle finde ud af at forny jeres aldrende forretningsmodel. Tvangssnylteri er ikke fremtiden.

?rsagen til den udmelding er at Dansk Flygtningehjælp, WWF, Røde Kors, Amnesty, Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Hjerte Foreningen, Care, Plan, Ibis Danmark og Operation Dagsværk har prostitueret sig selv. De er gået med til at lade deres gode navn og rygte blive misbrugt til at kapre online-annoncering, mod til gengæld at få 80% af rovet. FDIM har truet med et fogedforbud, så måske kan det ske at gå i sig selv i denne omgang. Men det ændrer dog ikke på at det er en endog meget ansvarsløs ledelse der sidder i nødhjælpsorganisationerne. Der er allerede mange andre der har skrevet om det problematiske i manøvren, så jeg vil spare jer for endnu en gennemgang. Jeg vil i stedet nøjes med at henvise til http://www.stop-aidonline.dk, hvor der heldigvis allerede findes en teknisk løsning (tag den, Anders Ladekarl!), der kan forhindre Aidonlines snylteri.

Solcenterundren

Hvordan hænger det her sammen økonomisk?
Hvordan hænger det her sammen økonomisk?

Aarup har nu fået det tredie solcenter. Hvordan det kan løbe rundt økonomisk har jeg ikke den fjerneste anelse om, men der er noget der ikke helt hænger sammen. Enten er åbningstilbuddet prissat stærkt under kostpris, der er brugt en anelse optimistiske tal for den reele effekt, eller også er strømmen gratis.

Den opgivne effekt er på 9,36 kW, hvilket på 9 minutter bliver til 1,4 kWh. Regner vi med at momsen kan trækkes fra, er det rundt regnet 2 kr der smutter bare til strøm. Dertil kommer så afskrivning, vedligeholdelse, rengøring og leje af lokaler.

Og dette er som sagt det tredie solcenter i en by med 2700 indbyggere. Jeg undrer mig over hvordan man regner med at få kapret kunder nok til det.

?lmishandling

Ingeniøren bringer en artikel om hvordan Carlsberg har fundet på at “optimere” produktionen af øl ved at gære urten af forskellig malt hver for sig, og så blande det sammen umiddelbart inden tapekolonnen. Det lyder vældigt snedigt på papiret, sådan at kunne lave Just-In-Time-øl, og der kan sikkert også hentes en promille eller to på bundlinien ved at reducere lagerbeholdningen. Men bare tanken! Det er jo øllets svar på en industrielt fremstillet blended whisky. Føj for pokker siger jeg bare! Matriklen er fra og med i dag erklæret for Carlsbergfri zone.

Lad mig så hellere få en kvalitetsøl fra det lokale bryghus.

Carlsberg speeder bryggeproces på øl voldsomt op | Ingeniøren .

Plagiering er den største form for smiger

Desuagtet Jyllands-Postens noget dystre overskrift, Wikipedia slået af Gyldendal, er der efter et hurtigt kig nu ikke så meget wikipedia skal være bange for, fra Gyldendals side af. 

For det første er softwaren der driver værket en temmeligt hærget udgave af MediaWiki, der er udviklet ganske gratis af utallige frivillige udviklere. Benytter man en gængs metrik for softwarepris, ender man med at wikipedia har foræret Gyldendal en kodebase til en værdi af 3,2 millioner dollars. Selvom dollaren ikke er så meget værd for tiden, er det alligevel 18,75 millioner kroner for de knap 24 mandeår der er i koden. Så selvom MediaWiki er udgivet under en fri licens, der tillader alle at bruge den som de lyster, er der ikke meget hold i at Gyldendal skulle have slået wikipedia på det punkt. Tværtimod har de haft held til at maltraktere den oprindelige software i en grad så brødteksten forsvinder i en moderne broser.

For det andet er Gyldendals forsøg på at komme med på Web 2.0 et rent reklamehelvede. Som man kan se på de to nedenstående skærmdumps, bruger Gyldendal en ret stor del af den tilgængelige plads på at vise reklamer. I eksemplet nedenfor drejer det sig om mere end 30% af pladsen der er sat af til det formål. Gyldendal har naturligvis lov til at kapitalisere deres investering som de har lyst til, men jeg tvivler på de får ret meget andet ud af det, end at folk finder ud af hvordan de får deres browser til at frafiltrere reklamerne. 

For det tredie er artiklerne ikke af en voldsomt bedre kvalitet hos Gyldendal. Sammenligningen her bygger på en tilfældig artikel fra wikipedia, hvor jeg så har fundet den tilsvarende frem hos Gyldendal. Som det kan ses, er artikel fra wikipedia forsynet med betydeligt flere krydsreferencer, har underbyggende illustrationer, og bruger 220 ord på at beskrive de Frie Franske Styrker. Til sammenligning kan Gyldendal brøste sig af at kondensere beskrivelsen til 135 ord, to krydsreferencer og ingen illustrationer. Det retter sig vel hen ad vejen, men i den første lange tid, vil der være tydelige spor af de begrænsninger der følger med at lægge et papirbaseret værk på nettet.

Reklamehelvede
Reklamehelvede
Betydeligt bedre krydsrefereret
Betydeligt bedre krydsrefereret


Jeg stak en lille løgn ud ovenfor. Den første tilfældige artikel fra wikipedia var om Jay Gould. På trods af at han var en af de farverige skikkelser i USA’s økonomi i den sidste halvdel af det 19. århundrede, mener Gyldendal åbenbart ikke at han er betydningsfuld nok til at skrive om. Jeg prøvede endda at slå hans partner James Fisk op, for det tilfældes skyld at der var tale om en anden variant af navnet. Men Hr. Fisk var heller ikke betydningsfuld nok. Det kan man så undre sig lidt over ?

For det fjerde er der angiveligt 160.000 artikler i Gyldendals værk, i modsætning til de 103.804 artikler på den danske wikipedia. Det tal vil jeg dog tillade mig at være en smule skeptisk overfor, da wikipedia er betydeligt mere konservativ med hvad et reelt opslag er. Hos Gyldendal er der tre “artikler” om kanaltunelen, hvoraf de to er skrevet over temaet “? se Kanaltunelen”. På wikiepedia er der masser af den slags henvisninger, der bare ikke tælles med som et selvstændigt opslag. Hvis man tæller samtlige indgange med, indeholder den danske udgave af wikipedia henved 200.000 artikler. Det er naturligt at Gyldendal har den form de har, da man ikke kan lave en usynlig henvisning i et papirværk på samme måde som man kan i et rent elektronisk medie, men det sår unægteligt en del tvivl om hvor omfattende et værk det nu er der er stillet til rådighed.

Jeg kunne blive ved med at lave sammenligninger der gør Jyllands-Postens overskrift til skamme, men det ville nærme sig usømmelig omgang med døde heste, at tæve videre. Så derfor afholder jeg mig fra at kommentere på de banale begyndervanskeligheder der formodentlig bliver løst i løbet af de næste par dage.

Afslapning

Utraditionel laptop
Utraditionel laptop

En gang imellem, og især når man har travlt grænsende til det punkt hvor man risikerer at udmatte sig selv, skal man huske at slappe af. Nu er jeg så heldig at jeg har et par katte der kan bidrage på det punkt, men lige nu nænner jeg ikke at forstyrre. Kom ikke her og fortæl at en 15 år gammel kat ikke stadig kan det her med selv-iscenesættelse.