Der er skrevet rigeligt om Jyllands-Postens tegninger af Muhammed. Det vil jeg afholde mig fra, men nøjes med at pege på den udmærkede side på wikipedia om sagen.

Hot på Technorati 10. februar 2006Derimod kan jeg ikke dy mig for at pille en lille smule i andres navler. På Technoratis forside er i skrivende stund tre af fem “hotte” tags relateret til tegninger af islams profet Muhammed. Dykker man længere ned i listen, dukker danmark såmænd også op. Jeg undrer mig lidt over hvad folk egentlig har skrevet om, før Jyllands-Posten sprang ned i ormegården. Nu har jeg aldrig været power-blogger, så jeg ved ikke om blogosfæren er blevet kraftigt udvidet på samme måde som brugen af online-medier er, eller om det simpelthen er fordi bloggere er en flok ambulancejægere, der kaster sig over det alle andre skriver om. Hvis det sidste gælder, er jeg vel så blevet til en af flokken.

Relaterede indlæg