På det seneste er jeg blevet ret ferm til at bryde ind i min bil. Man griber bare fat i gummilisten uden om det fastsiddende vindue i bagdøre, trækker og vupti! — så er ruden lige til at pille ud. Det kan gøres på et lille minuts tid.

Desværre er der også en bagside af denne noget … tvivlsomme … evne. Det koster en gummiliste til 395,- plus moms og en værkstedstime i samme størrelsesorden. Denne noget usædvanlige evne skyldes at jeg ikke længere kan huske at tage bilnøglen med, når jeg står ud af bilen. Jeg ved ikke om det skyldes en tidlig demens, eller om der er andre årsager Jeg har ihvertfald udført glansnummeret 3 gange på lige så mange måneder, så jeg ved snart ikke om det kan betale sig at få den sat fast igen. Jeg skal ihvertfald lige have lavet en stak ekstranøgler først, så jeg har en større sandsynlighed for at have en i lommen, når det går galt.

Og somom det ikke var nok, så er der en nisse der har gemt sig et sted i det elektriske system. Nærlyset i den venstre forlygte er sprunget med en foruroligende regelmæssighed i de sidste par måneder. Næste gang jeg skifter pæren, må jeg hellere gøre det i dagslys en dag hvor det er tørt i vejret. Jeg har en mistanke om at jeg har øvet vold mod pakningen i det dæksel man skruer af for at komme til pæren. Og sikringen til hornet er også sprunget, desuagtet at jeg stort set aldrig bruger det. Så generelt er det ikke så skægt at være bilejer for tiden.

Det er i tider som disse at man godt kunne få det ønske at bo og arbejde et sted hvor man kunne undvære en bil. Men når jeg kommer på de tanker, ihukommer jeg de horrible boligpriser der er gældende på de steder, og så går den tanke i sig selv igen.

Relaterede indlæg