Biler i gågaden
skrevet i Billeder den 19. juni 2007
Jeg har været ved at rydde op i min samling af gamle billeder. I blandt dem fandt jeg et billede fra sidste sommer. Jeg kan ikke længere huske hvor det er taget, men når man ser på det, er det i det mindste til at gennemskue hvorfor. Der er sikkert en dybere mening i skiltet, men ved første øjekast virker det lettere selvmodsigende. Jeg smed det ind i en online debat, og vi kom frem til at det nok var i mangel af et mere præcist skilt. Efter at have tænkt lidt mere over det, er jeg blevet enig med mig selv om at det nok er for at undgå alenlange undertavler. Et bud påhvad der skulle ave stået på dem er:
→ Billisten: Du kører nu rundt på et fortov. Regn derfor med at fodgængerne går i andre retninger end vinkelret på din kørselsretning. Du må ikke dytte ad dem, heller ikke hvis de snegler sig afsted.
→ Fodgængeren: Vi skrev at det var en gågade. Men vi løj for dig! Selvom det her ligner et fortov er det i virkeligheden en vej. Vi fralægger os ethvert ansvar!
Jeg tager gerne imod bedre forslag.
19. juni 2007 den 13:57
Hmm, vinkel ret på = parallelt med?
19. juni 2007 den 13:58
En gågade er som udgangspunkt forbudt land for almindeligt dødelige såfremt de ikke er gående (evt. i kørestol). Gågaden er – som navnet antyder – forbeholdt gående. Hvis man tillader kørsel (f.eks. til forretninger eller beboelsesejendomme), så ændrer det ikke ved, at området er til for de gående. I modsætning til en almindelig vej må bilisten her se sig placeret som nummer to på ranglisten og føje de gåendes viljer.
Det handler altså om, at bilisten skal udvise særligt hensyn til fodgængere. Selvom en fodgænger ikke har lovpligt til det, så kan det dog varmt anbefales denne også at skærpe sanserne. Medmindre man meget gerne vil snakke med hende den søde sygeplejerske på skadestuen.
19. juni 2007 den 14:07
De der har skullet sætte skiltet op, har ikke kunnet læse kragetæerne på den besked de har fået med…
Der kunne lige så godt stå : “Alt tilladt” men skilt skal der til..