Snublekyser
skrevet i Personligt den 7. april 2008
Jeg har længe gået og tænkt på at det egentlig var på tide at anskaffe en cykelhjelm. Især efter jeg er begyndt at cykle rundt i nabolaget. Men der har været alle mulige mere eller mindre syge undskyldninger i vejen. Jeg blev derfor momentant opstemt, da jeg så at min lokale købmand havde cykelhjelme i spotvaresortimentet. Desværre kun i børnestørrelse. Antageligvis et spørgsmål om efterspørgsel.
Og det undrer jeg mig lidt over. I realiteten er det voksne der har mere brug for cykelhjelme end børn. Vi kører noget hurtigere end de små poder. Vi starter højere oppe, så hvis vi bare vælter, får vi mere fart på inden vi lander. Og kraniet er noget mindre fleksibelt. Så alt andet lige burde det være os der er tættere på pensionsalderen end børnehaven, der købte hjelme i hobetal. Men det gør vi ikke, og det sender desværre et dårligt signal til ungerne.
Og ja, jeg skal nok se at få købt en. Jeg skal bare lige have fundet et sted der har dem i voksenstørrelse.
29. april 2008 den 18:36
[...] nogle dage siden lovede jeg at jeg ikke ville køre på cykel før jeg fik fat på en hjelm til formålet. Faktisk krævede det en tur til Bilka i Hundige, før [...]