Utraditionel laptop

En gang imellem, og især når man har travlt grænsende til det punkt hvor man risikerer at udmatte sig selv, skal man huske at slappe af. Nu er jeg så heldig at jeg har et par katte der kan bidrage på det punkt, men lige nu nænner jeg ikke at forstyrre. Kom ikke her og fortæl at en 15 år gammel kat ikke stadig kan det her med selv-iscenesættelse.

Jeg vil i stedet glæde mig over den top-professionelle betjening jeg oplevede fra de tjenere vi kom i konmtakt med i løbet af aftenen. De havde alle styr på både menu og vinkort, og besvarede alle mine spørgsmål på samme imødekommende måde, hvadenten de var tåbelige eller ej (og der har givetvis været et par dumme imellem). Det var en gennemført behaglig oplevelse i de fire timer vi var der, og jeg kan ærgre mig over at jeg ikke har fået taget mig sammen til at invitere fruen til huset i byen noget tidligere. Det er helt klart ikke sidste gang vi har været på kvægtorvet. Det var en godt sammensat menu, med tilhørende vin, som jeg ikke selv kunne have kommet bare i nærheden af at få til at hænge sammen. Og med de mange forskellige smagsindtryk der blev præsenteret, gik vi derfra med en helt anderledes mæthedsfornemmelse end den man normalt oplever. Det var tæt på sensorisk overbelastning. Og helt klart en anbefalelsesværdig oplevelse.

Så blev vi gift

Sådan skrev Annelo for et par dage siden. Og det har hun jo sådan set ret i. Så her på B+57, er det nok på høje tid. I modsætning til rigtig mange andre valgte vi ikke at blive gift den 8 august. Vielsen skete i stedet på en ganske almindelig borgerlig lørdag, nemlig den 9. august.

Og datoen viste sig at være rigtig velvalgt. Vi ramte den eeste dag indenfor en 2-3 uger, hvor der var decideret godt vejr. Torsdag inden, hvor vi havde trommet den nærmestboende del af familie og venner sammen til at hjælpe med at stille telt op, begyndte det at stå ned i stænger. En overgang faldt der 1mm/minut. Det er så meget at selv den mest velsyede teltsøm ikke kan holde til vandtrykket. Det medførte en noget deprimeret stemning, da vandet begyndte at dryppe ind gennem taget. For slet ikke at tale om de 5-8 cm vand der sneg sig ind underteltsiderne. Heldigvis klarede det op i løbet af fredagen, så der var nogenlunde tørt sidst på dagen. Og lørdag formiddag kom solen, og tørrede det sidste.

Selve dagen gik som den skulle, omend der var alt for kort tid. Problemet med at invitere 80 gæster, er at inden man føler man har nået at hilse ordentligt på dem alle, er de første allerede på vej ud af døren. Vi håber vi nåede at få snakket i det mindste en lille smule med alle, men hvis der nu er nogen af jer der sidder og læser med her, og føler jer forsømte, er vi kede af det. Og nu vi er ved forsømmeligheden, så har vi sjusket noget så vederstyggeligt, så vi har ikke fået sendt takkekort endnu. De er trykt nu, og vil blive sendt ud en af de nærmeste dage.

Den lange sommerpause sætter sit tydelige spor. Det var årets nedtur, med en gennemsnitshastighed på kun 13 km/t, og selv om jeg hiver alle undskyldningerne med at jeg tog billeder, blev ringet op og skulle have viklet kæden ud af kranken, er det stadig noget under det tempo jeg gerne ville kunne holde. Så der er nok ikke anden udvej end at få cyklet noget mere mens vejret stadig er til det.

21. september 2008, 23 km 1:44:54

1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig.

Og da jeg allerede havde et udestående tag, da nummer to ramte mig, må det være den der var gældende. Nedenstående uddrag er fra Vilhelm Grønbechs Nordiske myter og sagn. Det er sagnet om kongesønnen Hading, der efter hans far er blevet dræbt, bliver opfostret hos en jætte, Vagnhøfde. Vagnhøfde har også en datter, Hardegreip, der er blevet forelsket i ham.

Hading svarede at det sømmede sig ikke for mennesker at elske jætter og stræbe ud over deres eget mål; men Hardegreip svarede: “Hvis du ræddes, fordi jeg er så stor, da skal du vide at jeg kan forvandle min skikkelse efter som jeg lyster; når en fjende truer mig, vokser min krop helt op til skyerne, og da kan ingen modstå mine arme; men når jeg selv vil, bliver jeg så lille og spæd, at jeg kan hvile i din favn.” Hading gav nu efter for hendes kærlighed, og hun fulgte ham overalt og beskærmede ham mod ondt. Da Hading følte sig stærk nok til at tage det op med kæmper, begav han sig ud for at søge hævn over sin fader.

Og nu kunne jeg godt tænke mig at vide hvad Danielle, Dorte Toft, Neurox, Classy og Hr. Stenstrop læser.

Men nu har jeg langt om længe fundet beviset for at den slags sker. Det er ikke chaufføren der er noget galt med. Nej, det er simpelthen tilsyneladende uskyldige genstande, der pludselig springer frem og bider sig fast. Min dybeste medfølelse til Hr. Stenstrop.

Der er flere farvestrålende filtdyr og andre billeder fra fjordcenteret i mit nyopsatte fotoalbum.

På vejen mellem Erholm og Rørup, faldt jeg over et såre morsomt skilt. Jeg kunne ikke stå for at vise det, nu hvor jeg selv er flittig bruger af GPS-navigation. Senere på turen fandt jeg et tilsvarende skilt i den modsatte ende af grusvejen. Jeg lurer lidt på hvad der har forårsaget at den undertavle er blevet sat op, for det er altså kun trafik fra afkørsel 55 på E20 til en 5-6 veje, der kan få min GPS til at sende trafik den vej. Det ender nok med at min nysgerrighed får mig til at køre turen, og spørge de folk der bor på vejen hvad det er der har givet anledning til skiltningen.

Jeg havde egentlig planer om at køre helt til Rørup, men tiden blev lidt knap, så jeg skød genvej ned ad Saltmosegyden. Det lyder som et stednavn med en historie af en art, så der er noget at hjemsøge lokalhistorisk arkiv over. Videre herfra over Nedermarken — et meget spøjst stednavn, da det ligger 15-20 meter højere end Aarup — og tilbage gennem det nederste hjørne af Erholms skov. Jeg gjorde et kort stop på broen over jernbanen, for at se om der skulle komme noget interessant forbi. Det gjorde der ikke rigtigt, men det blev i det mindste til et billede af MFB 5246, desværre under en værre gang køreledningssalat. Godtnok er eltog en smart ting, men jeg kunne nu stadig godt tænke mig at de blev implementeret på samme måde som min barndoms LEGO-tog, nemlig med et par slæbesko og en strømførende skinne mellem køreskinnerne. Rent visuelt ville det pynte at slippe for alle masterne i landskabet.

30. april 2008, 9,9 km 42:46

Danielle havde allerede været ude at købe en ny for en god måneds tid siden. Den så rimelig hæderlig ud, og SCO ville gerne lægge navn til den. Prisen var også til at leve med. Desværre kunne jeg ikke have hovedet i det her højteknologiske vidunder med 8 forskellige indstillingsmuligheder. End ikke i størrelse XL. Så vi måtte kigge videre på hvad der ellers var. På hylden ved siden af fandt vi så en anden og lidt billigere cykelhjelm af et mig totalt ukendt mærke. Den passede. Det ydre udseende var lidt anderledes med en anden farve og knap så mange riller. Men indeni var de komplet ens, helt ned til den pudsige detalje med pilen der fortalte hvad der var frem og tilbage. Så reelt set lader det til at den eneste forskel på de to hjelme har været 15% ekstra på prisen for en med et mærkevarenavn på.

Og nu må det gerne holde op med at regne, så jeg kan komme ud at få den afprøvet.

Og det undrer jeg mig lidt over. I realiteten er det voksne der har mere brug for cykelhjelme end børn. Vi kører noget hurtigere end de små poder. Vi starter højere oppe, så hvis vi bare vælter, får vi mere fart på inden vi lander. Og kraniet er noget mindre fleksibelt. Så alt andet lige burde det være os der er tættere på pensionsalderen end børnehaven, der købte hjelme i hobetal. Men det gør vi ikke, og det sender desværre et dårligt signal til ungerne.

Og ja, jeg skal nok se at få købt en. Jeg skal bare lige have fundet et sted der har dem i voksenstørrelse.

5. april 2008, 8,9km, 31:16

Jeg må huske at tage et kamera med næste gang.

3. april 2008, 7km, 29:39

Jeg kan godt mærke at jeg ikke har flyttet så meget rundt på mig selv på det sidste, så jeg er godt tilfreds med at det ser ud som om der er potentiale for en 4-5 forskellige ture af 5-10 km længde i omegnen. Jeg skal helt klart have cyklet nogle flere af de korte ture, før jeg tør bevæge mig længere væk hjemmefra.