I juli og august måned blev det til logning af ialt 477 cacher. Jeg har kørt et fem-cifret antal kilometer efter dem. Jeg har ikke et præcist tal, men det ville utvivlsomt have været billigere at tage 14 dages ferie på et eksklusivt sted. Så kunne jeg have ligget mageligt henslængt ved en pool et eller andet sted, mens jeg labbede den ene eksotiske drink i mig efter den anden. Jeg er dog godt tilfreds med at jeg kom ud at se danmark i stedet. Især alle de steder på Djursland (min fødeegn), hvor jeg aldrig har været, på trods af at jeg har boet der i henved 20 år. Der blev også tid til at komme ud for at se steder der ligger længere væk, som for eksempel Sol over Als, der indeholdt et lynkursus i ringridning. Og der har været så mange andre oplevelser, som jeg burde have skrevet om, men det bliver lidt uoverskueligt at gribe fat i nu. Så tak til alle de folk der har lagt cacher ud, og tak for de gode oplevelser jeg har haft sammen med andre i sommerens løb.

!!Geofooter!!

Omkring kl 13:50 opdager jeg at der blinkes for en kommende cache, så jeg flexer en meter til højre og er lidt mere opmærksom. Her begik jeg en taktisk fejl, som jeg er bange for kan vise sig fatal i den samlede konkurrence. Jeg kommer nemlig først ud af døren efter der er kommet navn på cachen. Og derfor kommer jeg ca. 45 minutter for sent, og må se mit guldhåb fravristet af to “Dark horses” (meget mørkegrå i det mindste). På vej hjemover blev det til en logning af “Den gamle by” sammen med Kalle_DK. Jeg kører derefter hjem, flexer ind igen (jeg har også en meget fleksibel flextid).

Lidt før otte begynder det så at blinke igen. Jeg er klar over at der er en overhængende risiko for at det kan være den sydvestdanske cache der er ved at blive trukket ud, så for at have en chance overfor det stærke modspil den region giver, er det vigtigt at placere sig optimalt. Så jeg kører mod Fredericia. Undervejs fører jeg et telefonisk taktikmøde med min coach, der kan fortælle mig at det var en østdansk cache, og derfor ikke så relevant. Jeg beslutter dog at fortsætte sydpå, idet der vel for &%#&#¤ ikke kan være så lang tid til den bliver trukket ud. Men der sker ikke noget, så jeg fordriver ventetiden i Fredericia med at logge “Madsby”. Og der sker stadig ingenting, bortset fra den hundepatrulje der først kørte langsomt forbi parkeringspladsen jeg benyttede, og derefter drejede ind ad vejen mod cachen … Lidt senere kom de tilbage i modsat retning med en noget større fart og blåt blink. Jeg ved ikke om det reddede mig fra en længere forklaring på hvorfor jeg sad og læste avis kl 23:00 i min bil.

Endelig bliver klokken så kvart i tolv, og cachen bliver offentliggjort. Fra Fredericia er der ca 62,5 km i luftlinje til “Fortidsminder”, hvilket kan overståes på en god times tid. Så op på de høje klinger og mod øst på E20. Vel ankommet til P-koordinaten konstarer jeg at det er så tåget at man ikke kan se en hånd frem for sig. Heldigvis er der åben land, så det er ikke så svært at finde cachen Logge, finde bilen (her var det godt med et P-koordinat).

På vej mod vest får jeg en heads-up fra coachen om at der varsles en ny cache. Jeg linder på hastigheden, for det tilfældes skyld at det er endnu en sydvest-cache, men det er det ikke, så vi lukker samarbejdet for den nat, og jeg bevæger mig hjemad. På vej ned ad bakken til Langå dumper der så en geolympisk SMS ind. Det viser sig at være en cache på min gamle hjemegn, som er i en overkommelig afstand, så jeg fortsætter gennem byen og kører mod djursland. Jeg har været der før, så det skulle vel ikke være så svært at finde den igen …. Men, den har flyttet sig et par træer siden jeg var der sidst, så det var forfra med at lede. Der kom iøvrigt en bil forbi, hvad der undrede mig såre, eftersom der ikke er nogen logisk grund til at køre den vej, medmindre det er i traktor. Så jeg måtte lave en afledningsmanøvre med opknappet gylp. Det lykkedes heldigvis, for på det tidspunkt var jeg bestemt ikke i humør til at finde på gode forklaringer. Cachen blev fundet og logget 04:16, og så var der en halv time hjem igen.

Logge cacher hos groundspeak, logge den TB jeg samlede op i det fynske (den har iøvrigt en meget ambitiøs mission, nemlig at besøge 1000 cacher, hvorefter fase 2 bliver iværksat), sende mails til Aaboe, og nu er klokken blevet så meget at det snart ikke kan betale sig at sove, eftersom jeg skal med Ojsel til Ålborg. Heldigvis bliver jeg samlet op, og skal ikke selv køre.

Indtil videre lader det til at deltagelsen fra den kontinentale danmark er en anelse tynd. Jeg håber at det skyldes at folk lurepasser lidt, for at se om der dukker nogle cacher op i deres nabolag. Jo flere der er med, jo sjovere bliver det, i det mindste efter min mening. Så opfordringen til geocachere i det danske land lyder: Find GPS og udendørsfodtøjet frem, og vær med til de danske geolympiske vinterlege 2006!

Update 11. februar:
Dagens cache i nabolaget var Nygaards no. 1 Lake of ducks Kalle_DK og jeg sad i bilen på vej ud efter en stribe 12 Days of Christmas cacher, men besluttede os for at køre forbi Hammel på vej fra Skanderborg til Odder. Det blev til hhv. sølv og bronze.
!!Geofooter!!

Men vi var altså ca. 50 personer der trodsede elementerne, og mødte op på N 55° 35.016 E 011° 52.085 for at vandre rundt i mørket. I dagens anledning mødte Ojsel, den ene halvdel af MygRa og undertegnede op i samlet flok. Af en eller anden grund fik vi i løbet af aftnen tilnavnet “Den jyske delegation”, hvilket ikke var helt fair overfor de andre jyder der var med. Undskyld!

Som opvarmning gik vi på jagt efter GCR782 Around’n’around, GCRT8E Hvor Nilen vander ægypterens jord, GCKQGD Store Bukke Bruse og GCRH7H Cross. Vi fandt alle 4 med det besvær man kunne forvente at sneen ville give. Især var Store Bukke Bruse træls at have med at gøre. Kulden var ikke så slem først på dagen, men da vi nåede Cross, var solen ved at gå ned, så i løbet af de ti minutter vi brugte på at finde og logge den, kom vi til at fryse som små hunde. Med udsigt til 5 timers udendørs ophold derefter, var det ikke alt for opløftende. Nu var vi dog kommet så langt, så der var ikke andet for end at bide tænderne sammen og sortsætte så godt vi nu kunne.

Ved mødestedet blev der fundet ekstra tøj frem, og jeg fik for en gangs skyld en lejlighed til at bruge min bamsedragt fra det forrige job til noget fornuftigt. Desværre fandt jeg på det tidspunkt ud af hvad der sker med den sne der lægge sig på overlæderet i et par støvler. Den tør op, og finder på djævelsk vis ned i støvlerne, så jeg havde halvvåde tæer allerede fra starten. Og frøs. Meget. Heldigvis hjalp det at komme igang, og resten af aftenen frøs jeg ikke synderligt, og selv de våde støvler var til at leve med.

Vi endte med en rundtur på lige knap 10 kilometer, fik logget 14 af de 16 cacher der var udlagt (og en enkelt “gammel”). De sidste 2 sprang vi over, da det yngste medlem af Ojsel var ved at have nået grænsen for hvad der var sjovt. Og det er rimeligt nok. De må så vente til en anden god anledning. Aftercaching var vældigt hyggelig, men desværre var der ikke så meget tid til at være social, eftersom vi havde tre timer hjem. Så efter en halv times opvarmning foran Valentins brændeovn og en kop kaffe blev næsen vendt hjemover.

!!Geofooter!!