• 1/4 l vand (varmt)
• 1/4 l mælk
• 1/2 pk. gær
• 2 spsk. salt
• 4 spsk. olie
• 625 g mel
• Valgfrit fyld (se forslag nedenfor)
• Groft salt og rosmarin

Vand, mælk, olie og salt røres sammen. Bruger man varmt vand, og mælk fra køleskabet, bliver temperaturen tilpas for gærens videre liv. Gæren smuldres i væsken og røres ud. Tilsæt evt. fyld. Rør melet i til konsistensen er passende (afhængig af meltype og fyld skal der varieres lidt). Hæver et lunt sted under et fugtigt viskestykke i ca. en time. Efter hævning fordeles dejen i en bradepande med bagepapir i bunden. Drys med groft salt og rosmarin, og stænk en spsk. olie over. Tænd ovnen på 225 C og lad brødet efterhæve til ovnen er varm. Bages i 15 minutter, eller til skorpen er brun, og brødet lyder hul, når man slår på det.

Grundudgaven er med 75 g rugmel og 550 g hvedemel. Lidt afhængig af fyld og humør, kan der varieres på forholdet, men det bliver nok en kende bombastisk at lave med rent rugmel. Det er kun fantasien der sætter grænserne for fyld. Nogle af de variationer jeg har prøvet er:

• Hakkede græskarkerner
• Soltørrede tomater
• Sorte oliven

• Amnesty international
• Kræftens bekæmpelse
• Folkekirkens nødhjælp
• Plan Danmark
• Care Danmark

Nu indleder jeg med at der er tegn på kolde fødder, og jeg håber da også at de fem organisaioner der ikke nævner snylteriet, har indset at det vil være at skyde sig selv i foden at lægge navn til det. Men det vil sandsynligvis først vise sig i løbet af næste uge om det rent faktisk er hurtig krisestyring eller en sløv webmaster, der er årsag til den manglende reklame.

Til: wwf@wwf.dk, info@drk.dk, drc@drc.dk, ohl@amnesty.dk, info@cancer.dk, redbarnet@redbarnet.dk, mail@dca.dk, post@hjerteforeningen.dk, care@care.dk, plan@plandanmark.dk, ibis@ibis.dk, od@od.dk
Emne: I har lige sagt farvel til mine fremtidige bidrag.

God fornøjelse med jeres spillen nyttige idioter for Aid-online. Konceptet vil meget hurtigt vise sig at være ineffektivt, da det store flertal af netmedierne vil, for nu at citere DRK “Finde en anden model”, nemlig at blokere indholdsvisningen for snyterbrugerne. Til den tid står i så med et dårligt image i store dele af danskernes bevisthed, en indskrumpende pengestrøm, og ingen chance for at ændre på nogle af delene.

Mon ikke snarere det var JER der skulle finde ud af at forny jeres aldrende forretningsmodel. Tvangssnylteri er ikke fremtiden.

Årsagen til den udmelding er at Dansk Flygtningehjælp, WWF, Røde Kors, Amnesty, Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Hjerte Foreningen, Care, Plan, Ibis Danmark og Operation Dagsværk har prostitueret sig selv. De er gået med til at lade deres gode navn og rygte blive misbrugt til at kapre online-annoncering, mod til gengæld at få 80% af rovet. FDIM har truet med et fogedforbud, så måske kan det ske at gå i sig selv i denne omgang. Men det ændrer dog ikke på at det er en endog meget ansvarsløs ledelse der sidder i nødhjælpsorganisationerne. Der er allerede mange andre der har skrevet om det problematiske i manøvren, så jeg vil spare jer for endnu en gennemgang. Jeg vil i stedet nøjes med at henvise til http://www.stop-aidonline.dk, hvor der heldigvis allerede findes en teknisk løsning (tag den, Anders Ladekarl!), der kan forhindre Aidonlines snylteri.

Hvordan hænger det her sammen økonomisk?

Aarup har nu fået det tredie solcenter. Hvordan det kan løbe rundt økonomisk har jeg ikke den fjerneste anelse om, men der er noget der ikke helt hænger sammen. Enten er åbningstilbuddet prissat stærkt under kostpris, der er brugt en anelse optimistiske tal for den reele effekt, eller også er strømmen gratis.

Den opgivne effekt er på 9,36 kW, hvilket på 9 minutter bliver til 1,4 kWh. Regner vi med at momsen kan trækkes fra, er det rundt regnet 2 kr der smutter bare til strøm. Dertil kommer så afskrivning, vedligeholdelse, rengøring og leje af lokaler.

Og dette er som sagt det tredie solcenter i en by med 2700 indbyggere. Jeg undrer mig over hvordan man regner med at få kapret kunder nok til det.

Lad mig så hellere få en kvalitetsøl fra det lokale bryghus.

Carlsberg speeder bryggeproces på øl voldsomt op | Ingeniøren .

For det første er softwaren der driver værket en temmeligt hærget udgave af MediaWiki, der er udviklet ganske gratis af utallige frivillige udviklere. Benytter man en gængs metrik for softwarepris, ender man med at wikipedia har foræret Gyldendal en kodebase til en værdi af 3,2 millioner dollars. Selvom dollaren ikke er så meget værd for tiden, er det alligevel 18,75 millioner kroner for de knap 24 mandeår der er i koden. Så selvom MediaWiki er udgivet under en fri licens, der tillader alle at bruge den som de lyster, er der ikke meget hold i at Gyldendal skulle have slået wikipedia på det punkt. Tværtimod har de haft held til at maltraktere den oprindelige software i en grad så brødteksten forsvinder i en moderne broser.

For det andet er Gyldendals forsøg på at komme med på Web 2.0 et rent reklamehelvede. Som man kan se på de to nedenstående skærmdumps, bruger Gyldendal en ret stor del af den tilgængelige plads på at vise reklamer. I eksemplet nedenfor drejer det sig om mere end 30% af pladsen der er sat af til det formål. Gyldendal har naturligvis lov til at kapitalisere deres investering som de har lyst til, men jeg tvivler på de får ret meget andet ud af det, end at folk finder ud af hvordan de får deres browser til at frafiltrere reklamerne. 

For det tredie er artiklerne ikke af en voldsomt bedre kvalitet hos Gyldendal. Sammenligningen her bygger på en tilfældig artikel fra wikipedia, hvor jeg så har fundet den tilsvarende frem hos Gyldendal. Som det kan ses, er artikel fra wikipedia forsynet med betydeligt flere krydsreferencer, har underbyggende illustrationer, og bruger 220 ord på at beskrive de Frie Franske Styrker. Til sammenligning kan Gyldendal brøste sig af at kondensere beskrivelsen til 135 ord, to krydsreferencer og ingen illustrationer. Det retter sig vel hen ad vejen, men i den første lange tid, vil der være tydelige spor af de begrænsninger der følger med at lægge et papirbaseret værk på nettet.

Reklamehelvede

Betydeligt bedre krydsrefereret

Jeg stak en lille løgn ud ovenfor. Den første tilfældige artikel fra wikipedia var om Jay Gould. På trods af at han var en af de farverige skikkelser i USA’s økonomi i den sidste halvdel af det 19. århundrede, mener Gyldendal åbenbart ikke at han er betydningsfuld nok til at skrive om. Jeg prøvede endda at slå hans partner James Fisk op, for det tilfældes skyld at der var tale om en anden variant af navnet. Men Hr. Fisk var heller ikke betydningsfuld nok. Det kan man så undre sig lidt over …

For det fjerde er der angiveligt 160.000 artikler i Gyldendals værk, i modsætning til de 103.804 artikler på den danske wikipedia. Det tal vil jeg dog tillade mig at være en smule skeptisk overfor, da wikipedia er betydeligt mere konservativ med hvad et reelt opslag er. Hos Gyldendal er der tre “artikler” om kanaltunelen, hvoraf de to er skrevet over temaet “… se Kanaltunelen”. På wikiepedia er der masser af den slags henvisninger, der bare ikke tælles med som et selvstændigt opslag. Hvis man tæller samtlige indgange med, indeholder den danske udgave af wikipedia henved 200.000 artikler. Det er naturligt at Gyldendal har den form de har, da man ikke kan lave en usynlig henvisning i et papirværk på samme måde som man kan i et rent elektronisk medie, men det sår unægteligt en del tvivl om hvor omfattende et værk det nu er der er stillet til rådighed.

Jeg kunne blive ved med at lave sammenligninger der gør Jyllands-Postens overskrift til skamme, men det ville nærme sig usømmelig omgang med døde heste, at tæve videre. Så derfor afholder jeg mig fra at kommentere på de banale begyndervanskeligheder der formodentlig bliver løst i løbet af de næste par dage.

Utraditionel laptop

En gang imellem, og især når man har travlt grænsende til det punkt hvor man risikerer at udmatte sig selv, skal man huske at slappe af. Nu er jeg så heldig at jeg har et par katte der kan bidrage på det punkt, men lige nu nænner jeg ikke at forstyrre. Kom ikke her og fortæl at en 15 år gammel kat ikke stadig kan det her med selv-iscenesættelse.

Jeg vil i stedet glæde mig over den top-professionelle betjening jeg oplevede fra de tjenere vi kom i konmtakt med i løbet af aftenen. De havde alle styr på både menu og vinkort, og besvarede alle mine spørgsmål på samme imødekommende måde, hvadenten de var tåbelige eller ej (og der har givetvis været et par dumme imellem). Det var en gennemført behaglig oplevelse i de fire timer vi var der, og jeg kan ærgre mig over at jeg ikke har fået taget mig sammen til at invitere fruen til huset i byen noget tidligere. Det er helt klart ikke sidste gang vi har været på kvægtorvet. Det var en godt sammensat menu, med tilhørende vin, som jeg ikke selv kunne have kommet bare i nærheden af at få til at hænge sammen. Og med de mange forskellige smagsindtryk der blev præsenteret, gik vi derfra med en helt anderledes mæthedsfornemmelse end den man normalt oplever. Det var tæt på sensorisk overbelastning. Og helt klart en anbefalelsesværdig oplevelse.

 HybridpæreHvad mon de har røget hos Osram, da de udtænkte denne her?

Hvad får man ud af at krydse en halogenpære med en kertepære?

Jeg ved ikke hvad man skal kalde resultatet, men det er ihvertfald en besynderligt udseende pære. Forneden har den et ganske almindeligt E14-gevind (også kendt som lille sokkel). Foroven er der en velvoksen 240V/75W halogenpære til stiftmontage. For at få de to dele til at hænge sammen, er der et keramisk mavebælte med de nødvendige Frankenstienske tilpasninger, for at få to to forskellige pærer til at passe sammen. Hele molevitten er lige godt seks centimeter langt. Baggrunden på billedet til venstre er almindeligt ternet parpir med en stregafstand på 5mm. Klik på billedet for at få det i stor (2,5 MB) størrelse.

Den stammer fra vores udendørslampe, og da den fulgte med resten af huset, har jeg ikke nogen ide om hvor den er indkøbt. Det lokale byggemarked vil ikke kendes ved den, og da jeg gik til elektrikeren, bladrede ekspedienten febrislk gennem alle katalogerne, uden at kunne finde noget der bare var tilnærmelsesvis magen til. Så hvis der er nogen der har set sådan en før, og kan give mig et hint om fabrikat, eller endnu bedre, en forhandler, ville jeg sætte stor pris på det.

Og i bund og grund kunne jeg jo være ligeglad med det, hvis det ikke lige var fordi danmarks suverænt bedste tech-blogger, netop har bloggen liggende på Business.dk. Det er et alvorligt dilemma, fordi Dorte mange gange skriver om ting der interesserer mig, og hvor jeg har lyst til at kommentere – om ikke andet så med “Hvor har du dog ret” – de kloge ord. Jeg har altid opgivet mit fulde navn,  en valid emailadresse, og adressen på min blog når jeg har gjort det. Der har med andre ord aldrig været de store problemer med at få fat på mig, hvis det skulle være nødvendigt. Når jeg lige pludselig i tilgift dertil, også bliver afkrævet min adresse, føles det som noget af en mistænkeliggørelse, og der stopper festen for mit vedkommende. Desværre ser det ud til at der er andre der har det på samme måde, for efter nytår har det stået skralt til med kommentarerne. Man kan håbe det kun er mig der siger stop, og at alle de andre manglende kommentarer skyldes Bagger-træthed og ferie. Jeg er desværre bare bange for at der er andre end mig der har det på samme måde

Det gør det så indimellem.  Den 5. december blev der oprettet en fejlrapport, gående på at alle britiske brugere af wikipedia tilsyneladende havde den samme IP-adresse. I takt med at sagen blev undersøgt, viste det sig at det var IWF der var på spil. Problemet er angiveligt gengivelsen af coveret fra Scorpions album Virgin Killer, der af uransagelige årsager, pludselig er blevet til børnepornografi. Man kan undre sig over at et 32 år gammelt pladeomslag pludselig er blevet så farligt, at man skal forhindre folk i at få det at se på internettet, når det selvsamme billede har været solgt helt åbenlyst i pladeforretninger.

Heldigvis er Red barnets hysterifilter ikke nået dertil endnu, men jeg gruer for den dag hvor det sker.

UPDATE 7/12-2008:

Nyhedsdækning fra Wikinews (På engelsk)

UPDATE 8/12-2008:

Wikimedias blog og den officiele udtalelse. (Begge på engelsk)

Så blev vi gift

Sådan skrev Annelo for et par dage siden. Og det har hun jo sådan set ret i. Så her på B+57, er det nok på høje tid. I modsætning til rigtig mange andre valgte vi ikke at blive gift den 8 august. Vielsen skete i stedet på en ganske almindelig borgerlig lørdag, nemlig den 9. august.

Og datoen viste sig at være rigtig velvalgt. Vi ramte den eeste dag indenfor en 2-3 uger, hvor der var decideret godt vejr. Torsdag inden, hvor vi havde trommet den nærmestboende del af familie og venner sammen til at hjælpe med at stille telt op, begyndte det at stå ned i stænger. En overgang faldt der 1mm/minut. Det er så meget at selv den mest velsyede teltsøm ikke kan holde til vandtrykket. Det medførte en noget deprimeret stemning, da vandet begyndte at dryppe ind gennem taget. For slet ikke at tale om de 5-8 cm vand der sneg sig ind underteltsiderne. Heldigvis klarede det op i løbet af fredagen, så der var nogenlunde tørt sidst på dagen. Og lørdag formiddag kom solen, og tørrede det sidste.

Selve dagen gik som den skulle, omend der var alt for kort tid. Problemet med at invitere 80 gæster, er at inden man føler man har nået at hilse ordentligt på dem alle, er de første allerede på vej ud af døren. Vi håber vi nåede at få snakket i det mindste en lille smule med alle, men hvis der nu er nogen af jer der sidder og læser med her, og føler jer forsømte, er vi kede af det. Og nu vi er ved forsømmeligheden, så har vi sjusket noget så vederstyggeligt, så vi har ikke fået sendt takkekort endnu. De er trykt nu, og vil blive sendt ud en af de nærmeste dage.

Den lange sommerpause sætter sit tydelige spor. Det var årets nedtur, med en gennemsnitshastighed på kun 13 km/t, og selv om jeg hiver alle undskyldningerne med at jeg tog billeder, blev ringet op og skulle have viklet kæden ud af kranken, er det stadig noget under det tempo jeg gerne ville kunne holde. Så der er nok ikke anden udvej end at få cyklet noget mere mens vejret stadig er til det.

21. september 2008, 23 km 1:44:54

På kogepunktet

Der er hedebølge for tiden. Det giver sig udslag i at gulvvarmen i badeværelset ikke bruger varme. Det er i og for sig godt nok, men det har den spændende bivirkning at fyret kommer op på en pænt høj temperatur. Det er sådan at styringen hælder en smule træpiller på hvert tyvende minut for at holde ild i brænderen. Og det er altså nok til at hive driftstemperaturen et stykke op over de normale 65-70 grader.

Jeg er lidt spændt på om der kommer en balance i tingene, så fyret bare holder fanen (og temperaturen højt), eller om termosikringen på et tidspunkt beslutter sig for at sige stop.

1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig.

Og da jeg allerede havde et udestående tag, da nummer to ramte mig, må det være den der var gældende. Nedenstående uddrag er fra Vilhelm Grønbechs Nordiske myter og sagn. Det er sagnet om kongesønnen Hading, der efter hans far er blevet dræbt, bliver opfostret hos en jætte, Vagnhøfde. Vagnhøfde har også en datter, Hardegreip, der er blevet forelsket i ham.

Hading svarede at det sømmede sig ikke for mennesker at elske jætter og stræbe ud over deres eget mål; men Hardegreip svarede: “Hvis du ræddes, fordi jeg er så stor, da skal du vide at jeg kan forvandle min skikkelse efter som jeg lyster; når en fjende truer mig, vokser min krop helt op til skyerne, og da kan ingen modstå mine arme; men når jeg selv vil, bliver jeg så lille og spæd, at jeg kan hvile i din favn.” Hading gav nu efter for hendes kærlighed, og hun fulgte ham overalt og beskærmede ham mod ondt. Da Hading følte sig stærk nok til at tage det op med kæmper, begav han sig ud for at søge hævn over sin fader.

Og nu kunne jeg godt tænke mig at vide hvad Danielle, Dorte Toft, Neurox, Classy og Hr. Stenstrop læser.

En større stribe politikere, med Henrik Sass Larsen som den skarpeste kritiker, er faldet i svime over det. Det er desværre såre forudsigeligt at en socialdemokrat i opposition griber sådan en chance til at lufte den golde ideologi. Hvorvidt HSL og de andre politikere tror på deres retorik, eller om de bare er kyniske nok til at markere sig, er ikke synderligt vigtigt. Uanset årsagen, er det ikke synderligt ansvarligt at foregøgle danskerne at den nuværende lønstigning og inflation kan fortsætte uden konsekvenser. Og værre endnu, så er det udtryk for en noget nær kriminel hisorieløshed, ikke at ville indse at den danske økonomi er på vej i samme retning som den Hollandske var det i 1980-erne: En relativ kort opblomstring af økonomien i en 5-6 år, efterfulgt af 15 år med recession.

Der er naturligvis ikke stemmer i at fortælle folk at de skal skrue ned for forventningerne. Når inflationen får aflivet eksportvirksomhederne, er der naturligvis heller ikke stemmer i at fortælle de til den tid arbejdsløse, at det var deres egen grådighed der kostede dem jobbet. Derimod er der stemmer i at lade som om virkeligeden lader sig underordne politisk ideologi.

Så nej! Uanset hvad du har af romantiske forestillinger om hvor fedt det må være at have et arbejde der indebærer rejseaktivitet, så tager du fejl. Det typiske jeg, og alle de andre i min situation, ser fra jeg tager hjemmefra, til jeg vender tilbage er:

• Et par lufthavne eller tre.
• Et hotelværelse, og de ligner efter ret kort tid hinanden.
• Indersiden af en fabrikshal, og de ligner virkelig hinanden.

Bliver det eksotisk, er det måske nogle andre lufthavne på hjemturen. Det er sjældent der er tid til at være turist, ikke mindst fordi den typiske arbejdstid er på ti timer om dagen. Vores kunder har sjældent tiden til at lukke produktionen, mens vi arbejder på systemet, så vi får ofte nogle yderst skæve arbejdstider. Så alt i alt er det hårdt arbejde, bare et andet sted, et andet sprog og noget anderledes mad.

Jeg vil ikke ynkes, for jeg har selv valgt mit arbejde. Det er spændende og varieret. Men det er altså ikke en ferietur jeg tager afsted på. Hvis tiden bliver til det, og der rent faktisk er det annoncerede højhastighedsinternet på hotellet, skriver jeg nok en rejsebeskrivelse eller to. Ellers er her radiodødt til på lørdag. Nyd jeres weekend, mens jeg arbejder!

Så vi gik i Bilka og købte et bord og fire stole. Der gik godt nok lidt koks i leveringen, så det endte med at vi stoppede hele læsset i en trailer og kørte det hjem selv. Der skulle lidt samlearbejde til, som det kan ses i fotoalbummet, men det var da til at overse. Nu glæder vi os så til en god lang sommer, med masser af tid til at nyde gårdhaven.

Men nu har jeg langt om længe fundet beviset for at den slags sker. Det er ikke chaufføren der er noget galt med. Nej, det er simpelthen tilsyneladende uskyldige genstande, der pludselig springer frem og bider sig fast. Min dybeste medfølelse til Hr. Stenstrop.

Den tekniske side af sagen burde ikke være en stor udfordring, da der findes en række forskellige løsninger. En af dem, Hong Kongs Octopus, har været i drift i over ti år. Singapore har EZ-Link, et system der har været i brug siden 2001. EZ-Link har haft de samme børnesygdomme som lader til at have stoppet det danske projekt. Det oplagte ville være at studere implementationen af disse to kort, og om ikke andet undgå at gentage andres fejl.

Det er nærliggende at bruge lejligheden til at klandre regeringen for inkompetence og uduelighed, men det ville være for let. Det er ikke første gang et offentligt projekt kører af sporet. I flæng kan vi nævne Amanda, DeMars, EPJ og IC4. Så det lader til at være en systematisk fejl i den danske (stats)forvaltning. Og det er her min under bryder ud i lys lue. Hvorfor er det at den samme farce får lov til at gentage sig den ene gang efter den anden?

Pudsigt nok, har Dorte Toft netop skrevet om manglende mod og feje direktører. Det jeg hæfter mig ved, både i hendes blogindlæg og klummen, er at det alt for ofte er indførslen af et nyt IT-system der skal være den drivende kraft bag en mere grundlæggende forandringsproces. Og når topledelsen mangler modet til at bakke 100% op om forandringen, er det IT-chefen der ender som syndebukken. Jeg ser de nuværende problemer med det elektroniske rejsekort, såvel som de fire andre offentlige katastrofer, som et udslag af dette manglende mod. I rejsekortets tilfælde, kunne det være nærliggende at se på den mildest talt uigennemskuelige takststruktur der nu gør sig gældende, hvor regionale busselskaber, DSB og kommunale bybusselskaber skal have enkeltbiletter, klippekort og periodekort til at gå op i en højere enhed. Jeg tror det virkelige problem ligger her. Hele historien har i alt fald en afsmag af at man sætter strøm på et gennembureaukratiseret system, der har udlevet sig selv. Når skeletterne begynder
at rasle ud af skabene, ligger fejlen hos den der åbnede lågen, og ikke hos dem der anbragte dem der i første omgang.