Det gør det så indimellem.  Den 5. december blev der oprettet en fejlrapport, gående på at alle britiske brugere af wikipedia tilsyneladende havde den samme IP-adresse. I takt med at sagen blev undersøgt, viste det sig at det var IWF der var på spil. Problemet er angiveligt gengivelsen af coveret fra Scorpions album Virgin Killer, der af uransagelige årsager, pludselig er blevet til børnepornografi. Man kan undre sig over at et 32 år gammelt pladeomslag pludselig er blevet så farligt, at man skal forhindre folk i at få det at se på internettet, når det selvsamme billede har været solgt helt åbenlyst i pladeforretninger.

Heldigvis er Red barnets hysterifilter ikke nået dertil endnu, men jeg gruer for den dag hvor det sker.

UPDATE 7/12-2008:

Nyhedsdækning fra Wikinews (På engelsk)

UPDATE 8/12-2008:

Wikimedias blog og den officiele udtalelse. (Begge på engelsk)

For det første er hele rapporten gennemsyret af den underliggende holdning at der kun findes et operativsystem, Microsoft Windows, og der findes kun en måde at sikre det på: At dynge mere software op omkring det. Det giver naturligvis nogle problemer for de stakkels Mac-brugere, der fremover ikke må bestille bøger på biblioteket online, fordi deres computer ikke har det rigtige software installeret.

Hvordan man i det hele taget forestiller sig at en computer skal kunne sikkerhedsscannes på en måde der giver andet end falsk tryghed, er i sig selv et rigtigt godt spørgsmål. En computer der er gemt bag en firewall eller router, vil afvise enhver form for adgang fra det her hypotetiske offentlig system, der skal udstede synsattester. Det vil formentlig ret hurtigt ende med at der skal installeres en ActiveX-komponent af en art, før kontrollen kan gennemføres. Det kræver så at man bruger den notoriske sikkerhedsbrist over dem alle, Internet Explorer. Og så er der det med at skulle installere software fra et websted… Jeg troede pointen var at højne folks sikkerhedsbevidsthed.

Alternativt kan man naturligvis nøjes med at lade sikkerheds­scanningen foretage uden at installere software på den scannede computer. Det bliver så til en ren paradeforestilling, der ikke afslører nogle problemer, og derfor giver falsk tryghed.

Kommentarerne til Version2′s artikel er ret informative.

Update:

Dorte Toft har den samme mening.

Der er så mange problemer med det forslag, at jeg først troede det var en forsinket aprilsnar, men det er tilsyneladende alvorligt ment. Nu er jeg hverken pædofil, udbyder af en social tjeneste eller bosiddende i England, så jeg kan i princippet være ligeglad. Jeg er bare bange for at Red barnet får held til endnu en gang at overtale politikerne til at gennemføre en tåbelighed her i landet. Så for at være på forkant med den politiske debat, vil jeg fortælle hvorfor det er en dårlig ide.

Rent teknisk findes der næppe et socialt websted, der lige nu har mulighed for at frafiltrere og blokere bestemte email-adresser ved brugeroprettelse. Lidt afhængig af hvordan strukturen er bygget op, kan det være relativt simpelt, gående til det praktisk taget umulige. Det vil under alle omstændigheder tvinge sagesløse udbydere til at løse andres problemer. For at tage et eksempel fra den umulige ende af skalaen, så afkræver Wikipedia ikke brugerne en email. Faktisk kræver vi ikke en gang oprettelse af en brugerkonto. Så selv hvis vi skulle ske at blive udlagt som et af de steder der skal til at sortliste, ville vi ikke have en jordisk chance for at gøre det.

Det juridiske aspekt er også en kende speget. Mange af de sociale netværk er baseret i alle mulige andre lande end England. Britisk lov har derfor ikke nogen retsvirkning overfor dem. Nogle vil sikkert vælge at gøre en halvhjertet indsats af frivillighedens vej, men der vil helt sikkert være en mangelfuld dækning. Dette er så elementært at enhver burde kunne indse det, men den gode fru Smith har tidligere vist sig uvidende om hvordan internettet egentlig fungerer.

Og så er der de basale menneskerettigheder. Et af de grundlæggende principper i min opfattelse af en retsstat er at folk der har begået en forbrydelse principielt er resocialiserede, når de bliver løsladt efter endt straf. Vedtages forslaget som det foreligger, bliver situationen imidlertid vendt på hovedet. Det tekniske personale hos forskellige tjenesteudbydere bliver nu påtvunget information de ikke har forudsætningerne til at håndtere. Så før eller siden er der nogen der lækker oplysningerne til den sentationslystne del af den engelske presse.

Og endelig tvivler jeg stærkt på at det overhovedet vil virke. Folk der allerede har en dom for pædofili med sig, vil nok ikke være i tvivl om hvorvidt det de foretager sig er ulovligt. Bliver deres trang så stor at de igen forgriber sig på børn, er der nok ikke den store tvivl om at truslen om de fem års fængsel for en uregistreret email-adresse har en yderst tvivlsom virkning.

Hver for sig burde ovenstående grunde være nok til at sikre at et sådant forslag aldrig bliver fremsat, endsige vedtaget som lov. Til sammen burde de garantere at ingen overhovedet får den tanke. Desværre viser virkeligheden ofte at politikere mangler realitetssans i en udpræget grad. Der skal nok være nogen der finder på noget tilsvarende her i landet

Jeg er på ingen måder fortaler for pædofili. Jeg betragter det som et stort problem. Men Det er ikke et der kan løses med straf og tekniske hindringer. Det er og bliver en psykisk sygdom, og skal derfor behandles som sådan. Det ville klæde politikerne at de tog den side af sagen alvorligt, og fik etableret nogle effektive behandlingstilbud i stedet. Straf i sig selv virker ikke. Internetfiltrering er lige så illusorisk.