En gang imellem undrer jeg mig. Stort set enhver dagligvareforretning har et par hyldemeter med olivenolie. Fælles for dem er at de kommer i mørke flasker med stort set samme indhold, og priser fra 50 til et stykke på den anden side af 100 kroner for en liter. Bukker man sig dybt nok, kan man på den nederste hylde finde en plasticdunk med to liter kedelig rapsolie til 16,95. Jeg undrer mig ikke over at der er så mange der vil give så meget mere for olivenolien, for den er i en væsentlig bedre kvalitet end discountproduktet. Nej, det der undrer mig er at der tilsyneladende ikke er efterspørgsel efter en anstændig rapsolie. For den findes faktisk. Endda i en overmåde høj kvalitet.

PÃ¥ Bornholm findes Lehnsgaard rapsolie. Olien bliver produceret af “hjemmeavlet” raps, sÃ¥ der er tale om et gennemført egnsprodukt. Jeg er ikke blind for at der er noget “storytelling” over det. Jeg er dog stadig villig til at betale for historien, for det er et dansk produkt, og tilmed fra en egn, der har haft det skidt i mange Ã¥r. Og — nÃ¥r man køber Toscansk jomfruolivenolie er der lige sÃ¥ meget drøm over det. Man fÃ¥r bare lov til at betale betydeligt mere for drømmen.

Smagsmæssigt er rapsolie ikke påtrængende som olivenolie er det. Og grundet en lidt anden kemisk sammensætning, bliver rapsolie ikke branket nær så hurtig som olivenolie gør det. De to ting i forening gør den faktisk langt mere anvendelig til madlavning. Medmindre man da ligefrem ønsker den lidt underlige smag af rå oliven. Der er givetvis folk der kan lide den, men jeg er ikke en af dem.

SÃ¥ … næste gang du er ude for at købe madolie, skulle du tage to minutter og spørge din købmand, om han ikke mangler en ordentlig kvalitet rapsolie. Hvis du da ikke er en af de heldige, der allerede har muligheden. Hvis du har det, sÃ¥ prøv noget nyt.