Den britiske indenrigsminister, Jacqui Smith har tilsyneladende ikke helt forstået hvad det her intarweb går ud på. Hun har i alt fald fremsat (engelsk) et forslag (dansk), der i al sin himmelråbende stupiditet går ud på at dømte pædofile ikke må have adgang til sociale netværk som MySpace. Måden det skal ske på, er ved at folk der har en dom for pædofili skal oplyse deres email-adresse til politiet. Herfra bliver den så videregivet til udbyderene af de sociale netværk, der så formodes at benytte denne supersikre identifikation til at blokere for adgangen. I samme omgang skal det kunne straffes med op til 5 års fængsel, hvis den pædofile formaster sig til at have en uregistreret email!
Der er så mange problemer med det forslag, at jeg først troede det var en forsinket aprilsnar, men det er tilsyneladende alvorligt ment. Nu er jeg hverken pædofil, udbyder af en social tjeneste eller bosiddende i England, så jeg kan i princippet være ligeglad. Jeg er bare bange for at Red barnet får held til endnu en gang at overtale politikerne til at gennemføre en tåbelighed her i landet. Så for at være på forkant med den politiske debat, vil jeg fortælle hvorfor det er en dårlig ide.
Rent teknisk findes der næppe et socialt websted, der lige nu har mulighed for at frafiltrere og blokere bestemte email-adresser ved brugeroprettelse. Lidt afhængig af hvordan strukturen er bygget op, kan det være relativt simpelt, gående til det praktisk taget umulige. Det vil under alle omstændigheder tvinge sagesløse udbydere til at løse andres problemer. For at tage et eksempel fra den umulige ende af skalaen, så afkræver Wikipedia ikke brugerne en email. Faktisk kræver vi ikke en gang oprettelse af en brugerkonto. Så selv hvis vi skulle ske at blive udlagt som et af de steder der skal til at sortliste, ville vi ikke have en jordisk chance for at gøre det.
Det juridiske aspekt er også en kende speget. Mange af de sociale netværk er baseret i alle mulige andre lande end England. Britisk lov har derfor ikke nogen retsvirkning overfor dem. Nogle vil sikkert vælge at gøre en halvhjertet indsats af frivillighedens vej, men der vil helt sikkert være en mangelfuld dækning. Dette er så elementært at enhver burde kunne indse det, men den gode fru Smith har tidligere vist sig uvidende om hvordan internettet egentlig fungerer.
Og så er der de basale menneskerettigheder. Et af de grundlæggende principper i min opfattelse af en retsstat er at folk der har begået en forbrydelse principielt er resocialiserede, når de bliver løsladt efter endt straf. Vedtages forslaget som det foreligger, bliver situationen imidlertid vendt på hovedet. Det tekniske personale hos forskellige tjenesteudbydere bliver nu påtvunget information de ikke har forudsætningerne til at håndtere. Så før eller siden er der nogen der lækker oplysningerne til den sentationslystne del af den engelske presse.
Og endelig tvivler jeg stærkt på at det overhovedet vil virke. Folk der allerede har en dom for pædofili med sig, vil nok ikke være i tvivl om hvorvidt det de foretager sig er ulovligt. Bliver deres trang så stor at de igen forgriber sig på børn, er der nok ikke den store tvivl om at truslen om de fem års fængsel for en uregistreret email-adresse har en yderst tvivlsom virkning.
Hver for sig burde ovenstÃ¥ende grunde være nok til at sikre at et sÃ¥dant forslag aldrig bliver fremsat, endsige vedtaget som lov. Til sammen burde de garantere at ingen overhovedet fÃ¥r den tanke. Desværre viser virkeligheden ofte at politikere mangler realitetssans i en udpræget grad. Der skal nok være nogen der finder pÃ¥ noget tilsvarende her i landet 🙁
Jeg er på ingen måder fortaler for pædofili. Jeg betragter det som et stort problem. Men Det er ikke et der kan løses med straf og tekniske hindringer. Det er og bliver en psykisk sygdom, og skal derfor behandles som sådan. Det ville klæde politikerne at de tog den side af sagen alvorligt, og fik etableret nogle effektive behandlingstilbud i stedet. Straf i sig selv virker ikke. Internetfiltrering er lige så illusorisk.