Der er nogen der synes at OpenID er smart. Så smart, at de ikke kan forklare hvorfor det er det, men må nøjes med et lettere næsvist svar som:

Det smarte er, at vi er nogle, der har et brugsmønster, hvor det gør ting lettere samtidig med at der følger en acceptabel sikkerhed med 🙂

Den holdning stÃ¥r det jo enhver frit for at have, men nÃ¥r man ikke rigtig kan finde en forklaring pÃ¥ hvad det er eller hvordan det hænger sammen, er det ikke noget jeg kan bruge til noget. Og nÃ¥r der samtidig er en lang række problemer, som tilsyneladende ingen har lyst til at opsummere et svar pÃ¥, er det ikke noget jeg ville anbefale, endsige selv begive mig ud i. Tanken om at have en enkelt “identitet”, der kan bruges et hav af steder er i sig selv ikke rar. Uanset hvem der bliver valgt som identity provider, giver jeg vedkommende fuld mulighed for at følge alle mine aktiviteter. Og er der bare et eneste sted hvor jeg bruger OpenID, der er rÃ¥ddent, har jeg mistet min identitet pÃ¥ alle de andre steder jeg ogsÃ¥ bruger det.

Det er muligt at det er et udslag af paranoia og mistillid til nye tiltag. Men så skulle det jo være en smal sag at forklare tingenes tilstand noget bedre. Men forklaringerne findes ikke. Openid.net er lige så informativ som indgangssiden til Facebook. Og den danske udgave, openiddk.dk (Læg mærke til domænet), er tilsyneladende mest tænkt som en lukket klub for folk der allerede har et OpenID. Der er ihvertfald ikke noget at finde for os der ikke har købt religionen.

Alt i alt lyder det som en smart tanke, med en halvdårlig implementation og en ikke-eksisterende dokumentation. I min bog: En ommer!