Nationalbankdirektøren har formastet sig til at udtale sig _{(P1 business)} om noget der ellers burde være hans naturlige ressort: Danmarks nationaløkonomi. Nationalbankens halvårsrapport indeholder den såre indlysende observation at fuld beskæftigelse medfører en voldsom fare for den langsigtede konkurrenceevne. Det burde være indlysende for enhver at eksportvirksomhedernes konkurrenceevne bliver svækket i takt med at de danske lønninger stiger mere end de gør i udlandet. Det burde også være selvindlysende at fuld beskæftigelse skaber et voldsomt lønpres. Nationalbankdirektøren har så konstateret at det nok ville være bedre for nationaløkonomien, hvis der var en passende mængde arbejdsløse, der kan lægge en dæmper på den truende lønfest. Men det er bestemt ikke faldet i god jord.

En større stribe politikere, med Henrik Sass Larsen som den skarpeste kritiker, er faldet i svime over det. Det er desværre såre forudsigeligt at en socialdemokrat i opposition griber sådan en chance til at lufte den golde ideologi. Hvorvidt HSL og de andre politikere tror på deres retorik, eller om de bare er kyniske nok til at markere sig, er ikke synderligt vigtigt. Uanset årsagen, er det ikke synderligt ansvarligt at foregøgle danskerne at den nuværende lønstigning og inflation kan fortsætte uden konsekvenser. Og værre endnu, så er det udtryk for en noget nær kriminel hisorieløshed, ikke at ville indse at den danske økonomi er på vej i samme retning som den Hollandske var det i 1980-erne: En relativ kort opblomstring af økonomien i en 5-6 år, efterfulgt af 15 år med recession.

Der er naturligvis ikke stemmer i at fortælle folk at de skal skrue ned for forventningerne. Når inflationen får aflivet eksportvirksomhederne, er der naturligvis heller ikke stemmer i at fortælle de til den tid arbejdsløse, at det var deres egen grådighed der kostede dem jobbet. Derimod er der stemmer i at lade som om virkeligeden lader sig underordne politisk ideologi.