Vi skal have en madkanon. Dan Jørgensen har besluttet at vi danskere ikke har den fornødne mængde pli i omgangen med mad.  Objektivt set bruger vi heller ikke den samme mængde penge på mad som andre europæere. Jeg tror ikke sådan en simpel sammenligning i sig selv siger noget om hvor god mad vi spiser. Og tallet kan i sig selv ikke understøtte påstanden om at vi alle sidder og spiser spaghetti bolognese foran fjernsynet.
Hvis jeg havde evnerne til at sælge elastik i metermål, ville jeg starte en virksomhed, der solgte primtal i bekvemme to-styks pakninger. De har naturligvis ikke den store sex-appeal i sig selv, men hvis man pakker dem ind, og kalder dem SSL eller TLS, kan man sælge dem til en astronomisk høj pris. Priserne starter fra 500 kroner om året, og kommer hurtigt op i flere tusinde kroner om året. Ser man nøgternt på det, ligner det unægteligt karteldannelse.
Serveren der hoster denne blog og andre mere eller mindre vellykkede eksperimenter, er ved at være gammel og træt. Tilbage i 2008 var en dual core Athlon med 2GB hukommelse ganske udmærket til det behov jeg havde. Siden da er der kommet flere sites i folden. Samtidig kan jeg ogsÃ¥ godt mærke at de OS-opgraderinger den har været igennem, begynder at belaste tingene. SÃ¥ nu rykker det hele over pÃ¥ en nyere maskine med masser af hukommelse og fire kerner. Jeg er spændt pÃ¥ hvor lang tid den server holder…
Påskedag var varm og solrig. Så aftensmaden bliver tilberedt på rødglødende kokosfibre.
Som det da sner…
Ud af de to mm nedbør som DMI har truet Fyn med i dag, har vi foreløbig fået en 3-4 stykker.  Det bliver spændende at se hvor meget sne vi få i weekenden.
Her er en nem opskrift på et brød der kan røres sammen på 10 minutter. Den samlede tid med hævning og bagning er ca. halvanden time. Slutresultatet er fladt, så det er glimrende at bruge som kuvertbrød eller flækket som sandwichbrød.
Aarup har nu fået det tredie solcenter. Hvordan det kan løbe rundt økonomisk har jeg ikke den fjerneste anelse om, men der er noget der ikke helt hænger sammen. Enten er åbningstilbuddet prissat stærkt under kostpris, der er brugt en anelse optimistiske tal for den reele effekt, eller også er strømmen gratis.
Den opgivne effekt er på 9,36 kW, hvilket på 9 minutter bliver til 1,4 kWh. Regner vi med at momsen kan trækkes fra, er det rundt regnet 2 kr der smutter bare til strøm. Dertil kommer så afskrivning, vedligeholdelse, rengøring og leje af lokaler.
Og dette er som sagt det tredie solcenter i en by med 2700 indbyggere. Jeg undrer mig over hvordan man regner med at få kapret kunder nok til det.
Ingeniøren bringer en artikel om hvordan Carlsberg har fundet pÃ¥ at “optimere” produktionen af øl ved at gære urten af forskellig malt hver for sig, og sÃ¥ blande det sammen umiddelbart inden tapekolonnen. Det lyder vældigt snedigt pÃ¥ papiret, sÃ¥dan at kunne lave Just-In-Time-øl, og der kan sikkert ogsÃ¥ hentes en promille eller to pÃ¥ bundlinien ved at reducere lagerbeholdningen. Men bare tanken! Det er jo øllets svar pÃ¥ en industrielt fremstillet blended whisky. Føj for pokker siger jeg bare! Matriklen er fra og med i dag erklæret for Carlsbergfri zone.
Lad mig så hellere få en kvalitetsøl fra det lokale bryghus.
Carlsberg speeder bryggeproces på øl voldsomt op | Ingeniøren .
Desuagtet Jyllands-Postens noget dystre overskrift, Wikipedia slÃ¥et af Gyldendal, er der efter et hurtigt kig nu ikke sÃ¥ meget wikipedia skal være bange for, fra Gyldendals side af.Â
For det første er softwaren der driver værket en temmeligt hærget udgave af MediaWiki, der er udviklet ganske gratis af utallige frivillige udviklere. Benytter man en gængs metrik for softwarepris, ender man med at wikipedia har foræret Gyldendal en kodebase til en værdi af 3,2 millioner dollars. Selvom dollaren ikke er så meget værd for tiden, er det alligevel 18,75 millioner kroner for de knap 24 mandeår der er i koden. Så selvom MediaWiki er udgivet under en fri licens, der tillader alle at bruge den som de lyster, er der ikke meget hold i at Gyldendal skulle have slået wikipedia på det punkt. Tværtimod har de haft held til at maltraktere den oprindelige software i en grad så brødteksten forsvinder i en moderne broser.
For det andet er Gyldendals forsøg pÃ¥ at komme med pÃ¥ Web 2.0 et rent reklamehelvede. Som man kan se pÃ¥ de to nedenstÃ¥ende skærmdumps, bruger Gyldendal en ret stor del af den tilgængelige plads pÃ¥ at vise reklamer. I eksemplet nedenfor drejer det sig om mere end 30% af pladsen der er sat af til det formÃ¥l. Gyldendal har naturligvis lov til at kapitalisere deres investering som de har lyst til, men jeg tvivler pÃ¥ de fÃ¥r ret meget andet ud af det, end at folk finder ud af hvordan de fÃ¥r deres browser til at frafiltrere reklamerne.Â
For det tredie er artiklerne ikke af en voldsomt bedre kvalitet hos Gyldendal. Sammenligningen her bygger på en tilfældig artikel fra wikipedia, hvor jeg så har fundet den tilsvarende frem hos Gyldendal. Som det kan ses, er artikel fra wikipedia forsynet med betydeligt flere krydsreferencer, har underbyggende illustrationer, og bruger 220 ord på at beskrive de Frie Franske Styrker. Til sammenligning kan Gyldendal brøste sig af at kondensere beskrivelsen til 135 ord, to krydsreferencer og ingen illustrationer. Det retter sig vel hen ad vejen, men i den første lange tid, vil der være tydelige spor af de begrænsninger der følger med at lægge et papirbaseret værk på nettet.
Jeg stak en lille løgn ud ovenfor. Den første tilfældige artikel fra wikipedia var om Jay Gould. PÃ¥ trods af at han var en af de farverige skikkelser i USA’s økonomi i den sidste halvdel af det 19. Ã¥rhundrede, mener Gyldendal Ã¥benbart ikke at han er betydningsfuld nok til at skrive om. Jeg prøvede endda at slÃ¥ hans partner James Fisk op, for det tilfældes skyld at der var tale om en anden variant af navnet. Men Hr. Fisk var heller ikke betydningsfuld nok. Det kan man sÃ¥ undre sig lidt over â¦
For det fjerde er der angiveligt 160.000 artikler i Gyldendals værk, i modsætning til de 103.804 artikler pÃ¥ den danske wikipedia. Det tal vil jeg dog tillade mig at være en smule skeptisk overfor, da wikipedia er betydeligt mere konservativ med hvad et reelt opslag er. Hos Gyldendal er der tre “artikler” om kanaltunelen, hvoraf de to er skrevet over temaet “⦠se Kanaltunelen”. PÃ¥ wikiepedia er der masser af den slags henvisninger, der bare ikke tælles med som et selvstændigt opslag. Hvis man tæller samtlige indgange med, indeholder den danske udgave af wikipedia henved 200.000 artikler. Det er naturligt at Gyldendal har den form de har, da man ikke kan lave en usynlig henvisning i et papirværk pÃ¥ samme mÃ¥de som man kan i et rent elektronisk medie, men det sÃ¥r unægteligt en del tvivl om hvor omfattende et værk det nu er der er stillet til rÃ¥dighed.
Jeg kunne blive ved med at lave sammenligninger der gør Jyllands-Postens overskrift til skamme, men det ville nærme sig usømmelig omgang med døde heste, at tæve videre. Så derfor afholder jeg mig fra at kommentere på de banale begyndervanskeligheder der formodentlig bliver løst i løbet af de næste par dage.
En gang imellem, og især når man har travlt grænsende til det punkt hvor man risikerer at udmatte sig selv, skal man huske at slappe af. Nu er jeg så heldig at jeg har et par katte der kan bidrage på det punkt, men lige nu nænner jeg ikke at forstyrre. Kom ikke her og fortæl at en 15 år gammel kat ikke stadig kan det her med selv-iscenesættelse.