Alle indlæg af wegge

Himmelsk mad

Efter et meget moderat ikke-fysisk pres fra Danielle, fik jeg den indlysende gode ide at invitere hende i byen på restaurant kvægtorvet i Odense. Og det var helt klart mad fra gastronomiens første division. Jeg er ikke madanmelder af profession, så jeg vil ikke til at rode mig ud i en længere udredning af hvad menuen bestod af. Jeg har linket til den som den ser ud nu (Spansk Varme i VinterKulden), og hvis du læser dette senere, må du håbe på at archive.org har gemt en udgave for eftertiden.

Jeg vil i stedet glæde mig over den top-professionelle betjening jeg oplevede fra de tjenere vi kom i konmtakt med i løbet af aftenen. De havde alle styr på både menu og vinkort, og besvarede alle mine spørgsmål på samme imødekommende måde, hvadenten de var tåbelige eller ej (og der har givetvis været et par dumme imellem). Det var en gennemført behaglig oplevelse i de fire timer vi var der, og jeg kan ærgre mig over at jeg ikke har fået taget mig sammen til at invitere fruen til huset i byen noget tidligere. Det er helt klart ikke sidste gang vi har været på kvægtorvet. Det var en godt sammensat menu, med tilhørende vin, som jeg ikke selv kunne have kommet bare i nærheden af at få til at hænge sammen. Og med de mange forskellige smagsindtryk der blev præsenteret, gik vi derfra med en helt anderledes mæthedsfornemmelse end den man normalt oplever. Det var tæt på sensorisk overbelastning. Og helt klart en anbefalelsesværdig oplevelse.

Hvad er det for en pære?

 HybridpæreEn meget mystisk pæreHvad mon de har røget hos Osram, da de udtænkte denne her?

Hvad får man ud af at krydse en halogenpære med en kertepære?

Jeg ved ikke hvad man skal kalde resultatet, men det er ihvertfald en besynderligt udseende pære. Forneden har den et ganske almindeligt E14-gevind (også kendt som lille sokkel). Foroven er der en velvoksen 240V/75W halogenpære til stiftmontage. For at få de to dele til at hænge sammen, er der et keramisk mavebælte med de nødvendige Frankenstienske tilpasninger, for at få to to forskellige pærer til at passe sammen. Hele molevitten er lige godt seks centimeter langt. Baggrunden på billedet til venstre er almindeligt ternet parpir med en stregafstand på 5mm. Klik på billedet for at få det i stor (2,5 MB) størrelse.

Den stammer fra vores udendørslampe, og da den fulgte med resten af huset, har jeg ikke nogen ide om hvor den er indkøbt. Det lokale byggemarked vil ikke kendes ved den, og da jeg gik til elektrikeren, bladrede ekspedienten febrislk gennem alle katalogerne, uden at kunne finde noget der bare var tilnærmelsesvis magen til. Så hvis der er nogen der har set sådan en før, og kan give mig et hint om fabrikat, eller endnu bedre, en forhandler, ville jeg sætte stor pris på det.

Gamle mediahuse og nye platforme går ikke altid i spænd

Berlingske Tidende har besluttet at der fremover skal registreres en adresse på folk der kommenterer på en af de blogs officinet hoster. Det kommer tilsyneladende som en gammel-medie forskrækkelse over at Stein Bagger og hans omgangskreds blev fortørnede over en af kommentarerne hos Dorte Toft, og stævnede Berlingskes chefredaktør. At man så skal være mere end almindeligt naiv for at tro der er nogensomhelst sammenhæng mellem den adresse folk angiver, og personen der står bag en kommentar der er på kanten af det lovlige, er så en helt anden snak. Det er åbenbart svært at give slip på det gammelkendte reaktionsmønster, selvom man skal være med på noderne og have en moderne flermedial grænseflade.

Og i bund og grund kunne jeg jo være ligeglad med det, hvis det ikke lige var fordi danmarks suverænt bedste tech-blogger, netop har bloggen liggende pÃ¥ Business.dk. Det er et alvorligt dilemma, fordi Dorte mange gange skriver om ting der interesserer mig, og hvor jeg har lyst til at kommentere – om ikke andet sÃ¥ med “Hvor har du dog ret” – de kloge ord. Jeg har altid opgivet mit fulde navn,  en valid emailadresse, og adressen pÃ¥ min blog nÃ¥r jeg har gjort det. Der har med andre ord aldrig været de store problemer med at fÃ¥ fat pÃ¥ mig, hvis det skulle være nødvendigt. NÃ¥r jeg lige pludselig i tilgift dertil, ogsÃ¥ bliver afkrævet min adresse, føles det som noget af en mistænkeliggørelse, og der stopper festen for mit vedkommende. Desværre ser det ud til at der er andre der har det pÃ¥ samme mÃ¥de, for efter nytÃ¥r har det stÃ¥et skralt til med kommentarerne. Man kan hÃ¥be det kun er mig der siger stop, og at alle de andre manglende kommentarer skyldes Bagger-træthed og ferie. Jeg er desværre bare bange for at der er andre end mig der har det pÃ¥ samme mÃ¥de 🙁

Censur af wikipedia

I Danmark har vi Red barnets netfilter. I Storbritannien findes der noget tilsvarende, Internet Watch Foundation. Som det er her i landet, er teorien bag organisationen, at forhindre udspredelse af børneporno via internettet. Og det er der jo ingen der kan have noget imod … for den slags rammer jo aldrig ved siden af.

Det gør det så indimellem.  Den 5. december blev der oprettet en fejlrapport, gående på at alle britiske brugere af wikipedia tilsyneladende havde den samme IP-adresse. I takt med at sagen blev undersøgt, viste det sig at det var IWF der var på spil. Problemet er angiveligt gengivelsen af coveret fra Scorpions album Virgin Killer, der af uransagelige årsager, pludselig er blevet til børnepornografi. Man kan undre sig over at et 32 år gammelt pladeomslag pludselig er blevet så farligt, at man skal forhindre folk i at få det at se på internettet, når det selvsamme billede har været solgt helt åbenlyst i pladeforretninger.

Heldigvis er Red barnets hysterifilter ikke nået dertil endnu, men jeg gruer for den dag hvor det sker.

UPDATE 7/12-2008:

Nyhedsdækning fra Wikinews (På engelsk)

UPDATE 8/12-2008:

Wikimedias blog og den officiele udtalelse. (Begge på engelsk)

Man kan da ikke blive gift uden at skrive om det på sin blog!

SÃ¥ blev vi gift
SÃ¥ blev vi gift

Sådan skrev Annelo for et par dage siden. Og det har hun jo sådan set ret i. Så her på B+57, er det nok på høje tid. I modsætning til rigtig mange andre valgte vi ikke at blive gift den 8 august. Vielsen skete i stedet på en ganske almindelig borgerlig lørdag, nemlig den 9. august.

Og datoen viste sig at være rigtig velvalgt. Vi ramte den eeste dag indenfor en 2-3 uger, hvor der var decideret godt vejr. Torsdag inden, hvor vi havde trommet den nærmestboende del af familie og venner sammen til at hjælpe med at stille telt op, begyndte det at stå ned i stænger. En overgang faldt der 1mm/minut. Det er så meget at selv den mest velsyede teltsøm ikke kan holde til vandtrykket. Det medførte en noget deprimeret stemning, da vandet begyndte at dryppe ind gennem taget. For slet ikke at tale om de 5-8 cm vand der sneg sig ind underteltsiderne. Heldigvis klarede det op i løbet af fredagen, så der var nogenlunde tørt sidst på dagen. Og lørdag formiddag kom solen, og tørrede det sidste.

Selve dagen gik som den skulle, omend der var alt for kort tid. Problemet med at invitere 80 gæster, er at inden man føler man har nået at hilse ordentligt på dem alle, er de første allerede på vej ud af døren. Vi håber vi nåede at få snakket i det mindste en lille smule med alle, men hvis der nu er nogen af jer der sidder og læser med her, og føler jer forsømte, er vi kede af det. Og nu vi er ved forsømmeligheden, så har vi sjusket noget så vederstyggeligt, så vi har ikke fået sendt takkekort endnu. De er trykt nu, og vil blive sendt ud en af de nærmeste dage.

Føj da hvor det er hårdt at komme op på cyklen igen

Efter at have ligge stille hen over sommeren, fik jeg et pludseligt og uventet anfald af nu skal der ske noget! Så efter jeg havde plantet 75 fed hvidløg (mere om det senere), og dagen stadig så god ud, fik jeg støvet cyklen af og snublekysen på. Og så gik den ud over stepperne. Men i guder da hvor det var hårdt at komme i gang igen. Det er delvist selvforskyldt, for jeg kunne jo bare have afholdt mig fra absolut at skulle være kæk, grænsende til det overmodige, og køre rigtig langt med vinden i ryggen på udturen. Men det gjorde jeg, og betalt prisen på hjemturen. Især turen fra Gelsted til Rørup var noget af en udfordring. Det var stik imod vinden, og trafikmængden gjorde det til et noget ubehageligt stykke vej at færdes på. En anden gang vil jeg nok foretrække at finde en mindre befærdet vej som alternativ til det stykke. Eller gå ind i kommunalpolitik i Assens kommune med en dagsorden om flere cykelstier.

Den lange sommerpause sætter sit tydelige spor. Det var årets nedtur, med en gennemsnitshastighed på kun 13 km/t, og selv om jeg hiver alle undskyldningerne med at jeg tog billeder, blev ringet op og skulle have viklet kæden ud af kranken, er det stadig noget under det tempo jeg gerne ville kunne holde. Så der er nok ikke anden udvej end at få cyklet noget mere mens vejret stadig er til det.

21. september 2008, 23 km 1:44:54[maptype=G_HYBRID_TYPE;gpxelevationheight=150;width=500;height=400;align=center]

Hedebølge

SÃ¥ rundede fyret de 100 grader
PÃ¥ kogepunktet

Der er hedebølge for tiden. Det giver sig udslag i at gulvvarmen i badeværelset ikke bruger varme. Det er i og for sig godt nok, men det har den spændende bivirkning at fyret kommer op på en pænt høj temperatur. Det er sådan at styringen hælder en smule træpiller på hvert tyvende minut for at holde ild i brænderen. Og det er altså nok til at hive driftstemperaturen et stykke op over de normale 65-70 grader.

Jeg er lidt spændt på om der kommer en balance i tingene, så fyret bare holder fanen (og temperaturen højt), eller om termosikringen på et tidspunkt beslutter sig for at sige stop.

Fangeleg

Mens jeg var i Spanien, blev jeg tagget af Thomas Widmann. Og inden jeg nåede at få gjort noget ved det, kom Nr 65 også med. Den muntre spøg er i al sin enkelhed et tilfældigt dyk ned i folks læsevaner:

  1. Ræk ud efter den nærmeste bog
  2. Slå op på side 123
  3. Find den femte sætning på denne side
  4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
  5. Kommentér citatet.
  6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig.

Og da jeg allerede havde et udestående tag, da nummer to ramte mig, må det være den der var gældende. Nedenstående uddrag er fra Vilhelm Grønbechs Nordiske myter og sagn. Det er sagnet om kongesønnen Hading, der efter hans far er blevet dræbt, bliver opfostret hos en jætte, Vagnhøfde. Vagnhøfde har også en datter, Hardegreip, der er blevet forelsket i ham.

Hading svarede at det sømmede sig ikke for mennesker at elske jætter og stræbe ud over deres eget mÃ¥l; men Hardegreip svarede: “Hvis du ræddes, fordi jeg er sÃ¥ stor, da skal du vide at jeg kan forvandle min skikkelse efter som jeg lyster; nÃ¥r en fjende truer mig, vokser min krop helt op til skyerne, og da kan ingen modstÃ¥ mine arme; men nÃ¥r jeg selv vil, bliver jeg sÃ¥ lille og spæd, at jeg kan hvile i din favn.” Hading gav nu efter for hendes kærlighed, og hun fulgte ham overalt og beskærmede ham mod ondt. Da Hading følte sig stærk nok til at tage det op med kæmper, begav han sig ud for at søge hævn over sin fader.

Og nu kunne jeg godt tænke mig at vide hvad Danielle, Dorte Toft, Neurox, Classy og Hr. Stenstrop læser.

Skyd budbringeren

Nationalbankdirektøren har formastet sig til at udtale sig (P1 business) om noget der ellers burde være hans naturlige ressort: Danmarks nationaløkonomi. Nationalbankens halvårsrapport indeholder den såre indlysende observation at fuld beskæftigelse medfører en voldsom fare for den langsigtede konkurrenceevne. Det burde være indlysende for enhver at eksportvirksomhedernes konkurrenceevne bliver svækket i takt med at de danske lønninger stiger mere end de gør i udlandet. Det burde også være selvindlysende at fuld beskæftigelse skaber et voldsomt lønpres. Nationalbankdirektøren har så konstateret at det nok ville være bedre for nationaløkonomien, hvis der var en passende mængde arbejdsløse, der kan lægge en dæmper på den truende lønfest. Men det er bestemt ikke faldet i god jord.

En større stribe politikere, med Henrik Sass Larsen som den skarpeste kritiker, er faldet i svime over det. Det er desværre såre forudsigeligt at en socialdemokrat i opposition griber sådan en chance til at lufte den golde ideologi. Hvorvidt HSL og de andre politikere tror på deres retorik, eller om de bare er kyniske nok til at markere sig, er ikke synderligt vigtigt. Uanset årsagen, er det ikke synderligt ansvarligt at foregøgle danskerne at den nuværende lønstigning og inflation kan fortsætte uden konsekvenser. Og værre endnu, så er det udtryk for en noget nær kriminel hisorieløshed, ikke at ville indse at den danske økonomi er på vej i samme retning som den Hollandske var det i 1980-erne: En relativ kort opblomstring af økonomien i en 5-6 år, efterfulgt af 15 år med recession.

Der er naturligvis ikke stemmer i at fortælle folk at de skal skrue ned for forventningerne. Når inflationen får aflivet eksportvirksomhederne, er der naturligvis heller ikke stemmer i at fortælle de til den tid arbejdsløse, at det var deres egen grådighed der kostede dem jobbet. Derimod er der stemmer i at lade som om virkeligeden lader sig underordne politisk ideologi.

Viva España

Spaniens flagмебелиJeg skal til Spanien. Desværre er det ikke strandhygge, grisefester og høj sol der står på programmet. Det kunne ellers være rart, men det er arbejdet der trænger sig på. Og selv hvis der var noget fritid, ville den ikke være specielt anvendelig på denne tid af året. Jeg skal til A Coruña. Det er en by i det nordvestligste hjørne af Spanien. I modsætning til de flestes forestillinger om sydens sol, er vejret som i Bergen. Gennemsnitstemperaturen er lidt højere, men det er den eneste forskel. Det regner altid. Vitterligt altid. Det har noget at gøre med bjergene der ligger lige bag byen — og i øvrigt gør landing i lufthavnen noget spændende — som presser den fugtige atlanterhavsluft så højt op at den ikke kan holde på fugten. Typisk starter regnen omkring 18:00, når man er på vej tilbage til hotellet. Det er en af vores store kunder jeg skal besøge, så i løbet af de sidste ni år, har jeg sammenlagt været der i mere end tre måneder. I løbet af den tid har jeg oplevet en uge hvor det ikke regnede mindst en gang om dagen.

Så nej! Uanset hvad du har af romantiske forestillinger om hvor fedt det må være at have et arbejde der indebærer rejseaktivitet, så tager du fejl. Det typiske jeg, og alle de andre i min situation, ser fra jeg tager hjemmefra, til jeg vender tilbage er:

  • Et par lufthavne eller tre.
  • Et hotelværelse, og de ligner efter ret kort tid hinanden.
  • Indersiden af en fabrikshal, og de ligner virkelig hinanden.

Bliver det eksotisk, er det måske nogle andre lufthavne på hjemturen. Det er sjældent der er tid til at være turist, ikke mindst fordi den typiske arbejdstid er på ti timer om dagen. Vores kunder har sjældent tiden til at lukke produktionen, mens vi arbejder på systemet, så vi får ofte nogle yderst skæve arbejdstider. Så alt i alt er det hårdt arbejde, bare et andet sted, et andet sprog og noget anderledes mad.

Jeg vil ikke ynkes, for jeg har selv valgt mit arbejde. Det er spændende og varieret. Men det er altså ikke en ferietur jeg tager afsted på. Hvis tiden bliver til det, og der rent faktisk er det annoncerede højhastighedsinternet på hotellet, skriver jeg nok en rejsebeskrivelse eller to. Ellers er her radiodødt til på lørdag. Nyd jeres weekend, mens jeg arbejder!