Kategoriarkiv: Hus og have

Samlivsoverenskomsten gik egentlig ud på at græsset var mit, og alt det andet var Danielles. Men den holder nok ikke helt i længden.

Det er blevet vinter

image
Der er kommet sne på de æbler vi ikke fik plukket

Som det da sner…

Ud af de to mm nedbør som DMI har truet Fyn med i dag, har vi foreløbig fået en 3-4 stykker.  Det bliver spændende at se hvor meget sne vi få i weekenden.

Hvad er det for en pære?

 HybridpæreEn meget mystisk pæreHvad mon de har røget hos Osram, da de udtænkte denne her?

Hvad får man ud af at krydse en halogenpære med en kertepære?

Jeg ved ikke hvad man skal kalde resultatet, men det er ihvertfald en besynderligt udseende pære. Forneden har den et ganske almindeligt E14-gevind (også kendt som lille sokkel). Foroven er der en velvoksen 240V/75W halogenpære til stiftmontage. For at få de to dele til at hænge sammen, er der et keramisk mavebælte med de nødvendige Frankenstienske tilpasninger, for at få to to forskellige pærer til at passe sammen. Hele molevitten er lige godt seks centimeter langt. Baggrunden på billedet til venstre er almindeligt ternet parpir med en stregafstand på 5mm. Klik på billedet for at få det i stor (2,5 MB) størrelse.

Den stammer fra vores udendørslampe, og da den fulgte med resten af huset, har jeg ikke nogen ide om hvor den er indkøbt. Det lokale byggemarked vil ikke kendes ved den, og da jeg gik til elektrikeren, bladrede ekspedienten febrislk gennem alle katalogerne, uden at kunne finde noget der bare var tilnærmelsesvis magen til. Så hvis der er nogen der har set sådan en før, og kan give mig et hint om fabrikat, eller endnu bedre, en forhandler, ville jeg sætte stor pris på det.

Hedebølge

SÃ¥ rundede fyret de 100 grader
PÃ¥ kogepunktet

Der er hedebølge for tiden. Det giver sig udslag i at gulvvarmen i badeværelset ikke bruger varme. Det er i og for sig godt nok, men det har den spændende bivirkning at fyret kommer op på en pænt høj temperatur. Det er sådan at styringen hælder en smule træpiller på hvert tyvende minut for at holde ild i brænderen. Og det er altså nok til at hive driftstemperaturen et stykke op over de normale 65-70 grader.

Jeg er lidt spændt på om der kommer en balance i tingene, så fyret bare holder fanen (og temperaturen højt), eller om termosikringen på et tidspunkt beslutter sig for at sige stop.

Havemøbler

Møblerne er samlede, og der kan dasesVi har længe gÃ¥et og tænkt pÃ¥ at anskaffe nogle havemøbler til gÃ¥rdhaven. Vi har bare haft lidt svært ved at blive enige om hvad det skulle være for nogen. Jeg har haft lyst til teak, mens Danielle mere har haft lyst til noget hvidmalet. For et par uger siden serverede hun sÃ¥ det overbevisende argument: “Hvidt er pænest til et rødmalet hus med hvide vinduer” Og det er jo rigtigt.

Så vi gik i Bilka og købte et bord og fire stole. Der gik godt nok lidt koks i leveringen, så det endte med at vi stoppede hele læsset i en trailer og kørte det hjem selv. Der skulle lidt samlearbejde til, som det kan ses i fotoalbummet, men det var da til at overse. Nu glæder vi os så til en god lang sommer, med masser af tid til at nyde gårdhaven.

Kronen på værket (del 1)

Hegnsmur uden topbeklædningFor et stykke tid siden brugte vi det meste af en weekend på at pille en efeu af muren ind til naboen. Den del der hang over muren, og på naboens side af den, har langt om længe fundet ud af at den er død, og har opgivet at hænge fast. Så for et par dage siden fik vi lempet resterne af den ned fra muren.

Desværre tog den de fleste af teglstenene på toppen af muren med sig. Naboen og jeg blev enige om at ødelæggelserne var så store, at det nok bedst kunne svare sig at lægge en helt ny række tegl. Og det gjorde vi så i dag. Desværre løb vi tør for mørtel, inden vi løb tør for mur, men vi kom da godt og vel halvvejs. Resten skulle være til at overse.

Hegnsmur med telsten på toppenTil gengæld har jeg et større arbejde foran mig, med at få resterne af den pokkers efeu pillet af muren. Den har i forvejen taget en del af pudset med sig, så jeg spekulerer på om ikke det letteste er at fjerne resten, og pudse den op fra bunden.

Forårstegn

Små knopper på et æbletræSå er det blevet forår. Vi har gået og været lidt spændte på om æbletræet nu også ville overleve. Jeg har gået og holdt øje med knopperne den sidste uges tid, og nu er der en tydelig forskel at se. Så vi må antage at plantningen foregik på det rigtige tidspunkt, og på en måde træet kunne overleve. Pæretræet er ikke kommet helt så langt. Det er også noget mere udsat, midt på græsplænen, så der går nok en uges tid eller to, før det for alvor kommer i gang.

Et andet tegn på at det er ved at være forår er græsplænen. Den blev slået første gang lige inden påske, og den er så småt ved at være klar til anden klipning. DMI siger at vejret holder de næste par dage, så den får lige lov til at blive et par dage længere.

Stille frem

Stille fremTiden skal flyttes i samme retning som havemøblerne.” Nu hvor vi har fÃ¥et sommertid, og stillet urene frem, mÃ¥tte havebænken ogsÃ¥ ud i gÃ¥rdhaven. Meget passende blev det ogsÃ¥ den første forÃ¥rsdag, hvor det var vejr til at sidde udenfor, sÃ¥ vi nød eftermiddagskaffen og Danielles hjemmebagte chokolade-banankage i solen. Det blev den anden dag vi fik lejlighed til at nyde gÃ¥rdhaven – i efterÃ¥ret var det ikke rigtig vejr til at være udendørs pÃ¥ de dage vi var hjemme. Jeg hÃ¥ber der bliver nogle flere lejligheder i Ã¥r.

Stakkels dreng!

Manneken PisDa vi købte hus, fik vi en lille dreng i gips med i købet. Nærmere betegnet en Manneken Pis. Han står og ser lidt betuttet ud, og hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg godt sætte mig ind i hans situation. Dag ud og dag ind står han og glor ned i en ikke specielt køn plastickumme, der er dekoreret med sten og muslingeskaller. Oprindeligt så det meget æstetisk ud, men gentagne besøg af vores grandnevø, har desværre gjort sit til at spolere den Zen-inspirerede opstilling. Der er åbenbart en magisk tiltrækningskraft mellem små (drenge)børn og vand.

Min umiddelbare tanke er at få lukket de flapper der er omkring kummen og grave den et halvt spadestik ned, så den ser knap så dominerende ud. Og så skal der plantes et eller andet ovenpå. Mit umiddelbare spørgmål er bare hvad der skal plantes. Det skal helst tillade vandet at komme tilbage til pumpen og endnu bedre uden at der kommer en hel masse jord med. Og så er det nok også en fordel, hvis det er noget der kan flyttes med, hvis man nu af en eller anden grund skal have fat i pumpen. Kan det monstro lade sig gøre at få mos til at overleve sådan et sted, og kan man få det til at gro på en bund af fibertex?