Kategoriarkiv: Personligt

Snublekyser

Jeg har længe gået og tænkt på at det egentlig var på tide at anskaffe en cykelhjelm. Især efter jeg er begyndt at cykle rundt i nabolaget. Men der har været alle mulige mere eller mindre syge undskyldninger i vejen. Jeg blev derfor momentant opstemt, da jeg så at min lokale købmand havde cykelhjelme i spotvaresortimentet. Desværre kun i børnestørrelse. Antageligvis et spørgsmål om efterspørgsel.

Og det undrer jeg mig lidt over. I realiteten er det voksne der har mere brug for cykelhjelme end børn. Vi kører noget hurtigere end de små poder. Vi starter højere oppe, så hvis vi bare vælter, får vi mere fart på inden vi lander. Og kraniet er noget mindre fleksibelt. Så alt andet lige burde det være os der er tættere på pensionsalderen end børnehaven, der købte hjelme i hobetal. Men det gør vi ikke, og det sender desværre et dårligt signal til ungerne.

Og ja, jeg skal nok se at få købt en. Jeg skal bare lige have fundet et sted der har dem i voksenstørrelse.

Mere motion

Danielle er til generalforsamling i Dansk svømmeunion, så jeg var alene af sted i dag. Ruten var temmelig kuperet, og jeg burde nok have kørt den modsatte vej. Den sidste kilometer op på toppen af Møllebakken var noget anstrengende, også selvom det kun var en stigning på 3%. Bortset fra den detalje, var det en fin tur. Der var højlandskvæg på engen ved Vestergade, blishøns i åen og masser af fuglekvidder.

5. april 2008, 8,9km, 31:16[maptype=G_HYBRID_TYPE;gpxelevationheight=150;width=500;height=400;align=center]

Jeg må huske at tage et kamera med næste gang.

Årets første tur på cykel

Vi fik cyklerne gjort forÃ¥rsklar for en lille mÃ¥ned siden. Og sÃ¥ blev det vinter 🙁 Den holdt heldigvis op igen, og det gjorde regnen ogsÃ¥ til sidst. SÃ¥ efter arbejde i dag, nÃ¥ede vi at tage en forsigtig opvarmningstur.

3. april 2008, 7km, 29:39 [maptype=G_HYBRID_TYPE;gpxelevationheight=150;width=500;height=400;align=center]

Jeg kan godt mærke at jeg ikke har flyttet så meget rundt på mig selv på det sidste, så jeg er godt tilfreds med at det ser ud som om der er potentiale for en 4-5 forskellige ture af 5-10 km længde i omegnen. Jeg skal helt klart have cyklet nogle flere af de korte ture, før jeg tør bevæge mig længere væk hjemmefra.