Kategoriarkiv: politik

Det muliges kunst, og især min mening om dem der praktiserer den.

Dan Jørgensens hvide elefant

Stegt flæsk med persillesovs. Kilde Jacob Munk-Stander/Flickr
Stegt flæsk med persillesovs. Kilde: Jacob Munk-Stander/Flickr

Vi skal have en madkanon. Dan Jørgensen har besluttet at vi danskere ikke har den fornødne mængde pli i omgangen med mad.  Objektivt set bruger vi heller ikke den samme mængde penge på mad som andre europæere. Jeg tror ikke sådan en simpel sammenligning i sig selv siger noget om hvor god mad vi spiser. Og tallet kan i sig selv ikke understøtte påstanden om at vi alle sidder og spiser spaghetti bolognese foran fjernsynet.

Læs videre Dan Jørgensens hvide elefant

Censur af wikipedia

I Danmark har vi Red barnets netfilter. I Storbritannien findes der noget tilsvarende, Internet Watch Foundation. Som det er her i landet, er teorien bag organisationen, at forhindre udspredelse af børneporno via internettet. Og det er der jo ingen der kan have noget imod … for den slags rammer jo aldrig ved siden af.

Det gør det så indimellem.  Den 5. december blev der oprettet en fejlrapport, gående på at alle britiske brugere af wikipedia tilsyneladende havde den samme IP-adresse. I takt med at sagen blev undersøgt, viste det sig at det var IWF der var på spil. Problemet er angiveligt gengivelsen af coveret fra Scorpions album Virgin Killer, der af uransagelige årsager, pludselig er blevet til børnepornografi. Man kan undre sig over at et 32 år gammelt pladeomslag pludselig er blevet så farligt, at man skal forhindre folk i at få det at se på internettet, når det selvsamme billede har været solgt helt åbenlyst i pladeforretninger.

Heldigvis er Red barnets hysterifilter ikke nået dertil endnu, men jeg gruer for den dag hvor det sker.

UPDATE 7/12-2008:

Nyhedsdækning fra Wikinews (På engelsk)

UPDATE 8/12-2008:

Wikimedias blog og den officiele udtalelse. (Begge på engelsk)

Skyd budbringeren

Nationalbankdirektøren har formastet sig til at udtale sig (P1 business) om noget der ellers burde være hans naturlige ressort: Danmarks nationaløkonomi. Nationalbankens halvårsrapport indeholder den såre indlysende observation at fuld beskæftigelse medfører en voldsom fare for den langsigtede konkurrenceevne. Det burde være indlysende for enhver at eksportvirksomhedernes konkurrenceevne bliver svækket i takt med at de danske lønninger stiger mere end de gør i udlandet. Det burde også være selvindlysende at fuld beskæftigelse skaber et voldsomt lønpres. Nationalbankdirektøren har så konstateret at det nok ville være bedre for nationaløkonomien, hvis der var en passende mængde arbejdsløse, der kan lægge en dæmper på den truende lønfest. Men det er bestemt ikke faldet i god jord.

En større stribe politikere, med Henrik Sass Larsen som den skarpeste kritiker, er faldet i svime over det. Det er desværre såre forudsigeligt at en socialdemokrat i opposition griber sådan en chance til at lufte den golde ideologi. Hvorvidt HSL og de andre politikere tror på deres retorik, eller om de bare er kyniske nok til at markere sig, er ikke synderligt vigtigt. Uanset årsagen, er det ikke synderligt ansvarligt at foregøgle danskerne at den nuværende lønstigning og inflation kan fortsætte uden konsekvenser. Og værre endnu, så er det udtryk for en noget nær kriminel hisorieløshed, ikke at ville indse at den danske økonomi er på vej i samme retning som den Hollandske var det i 1980-erne: En relativ kort opblomstring af økonomien i en 5-6 år, efterfulgt af 15 år med recession.

Der er naturligvis ikke stemmer i at fortælle folk at de skal skrue ned for forventningerne. Når inflationen får aflivet eksportvirksomhederne, er der naturligvis heller ikke stemmer i at fortælle de til den tid arbejdsløse, at det var deres egen grådighed der kostede dem jobbet. Derimod er der stemmer i at lade som om virkeligeden lader sig underordne politisk ideologi.

Man kan undre sig

Det elektroniske rejsekort er nu blevet udskudt på ubestemt tid. Der er tilsyneladende tale om den sædvanlige historie om et offentligt udbud, der går i vasken. Tiden vil vise om det er urealistiske krav, underbudgettering eller slet og ret for mange interessenter, hver med deres modsatrettede krav.

Den tekniske side af sagen burde ikke være en stor udfordring, da der findes en række forskellige løsninger. En af dem, Hong Kongs Octopus, har været i drift i over ti år. Singapore har EZ-Link, et system der har været i brug siden 2001. EZ-Link har haft de samme børnesygdomme som lader til at have stoppet det danske projekt. Det oplagte ville være at studere implementationen af disse to kort, og om ikke andet undgå at gentage andres fejl.

Det er nærliggende at bruge lejligheden til at klandre regeringen for inkompetence og uduelighed, men det ville være for let. Det er ikke første gang et offentligt projekt kører af sporet. I flæng kan vi nævne Amanda, DeMars, EPJ og IC4. Så det lader til at være en systematisk fejl i den danske (stats)forvaltning. Og det er her min under bryder ud i lys lue. Hvorfor er det at den samme farce får lov til at gentage sig den ene gang efter den anden?

Pudsigt nok, har Dorte Toft netop skrevet om manglende mod og feje direktører. Det jeg hæfter mig ved, både i hendes blogindlæg og klummen, er at det alt for ofte er indførslen af et nyt IT-system der skal være den drivende kraft bag en mere grundlæggende forandringsproces. Og når topledelsen mangler modet til at bakke 100% op om forandringen, er det IT-chefen der ender som syndebukken. Jeg ser de nuværende problemer med det elektroniske rejsekort, såvel som de fire andre offentlige katastrofer, som et udslag af dette manglende mod. I rejsekortets tilfælde, kunne det være nærliggende at se på den mildest talt uigennemskuelige takststruktur der nu gør sig gældende, hvor regionale busselskaber, DSB og kommunale bybusselskaber skal have enkeltbiletter, klippekort og periodekort til at gå op i en højere enhed. Jeg tror det virkelige problem ligger her. Hele historien har i alt fald en afsmag af at man sætter strøm på et gennembureaukratiseret system, der har udlevet sig selv. Når skeletterne begynder
at rasle ud af skabene, ligger fejlen hos den der åbnede lågen, og ikke hos dem der anbragte dem der i første omgang.

Er der mon en sammenhæng

Dagens udgave af Jyllands-Posten bringer to historier, der begge har med Socialdemokratiet at gøre. Den ene handler om at hver 10. nye SF-medlem kommer fra S. Den anden fortæller at Mette Frederiksen tegner S bedre end partiformanden.

Man kunne fÃ¥ den tanke at der er en sammenhæng. Mette Frederiksen er gennemtrængende pÃ¥ samme mÃ¥de som et tÃ¥gehorn. En høj lyd der kan høres vidt og bredt, men aldrig varierer i indhold. For Mette Frederiksens vedkommende, bliver det yderligere problematisk at hun tilsyneladende argumenterer ud fra et verdensbillede, der bunder i fantasi. Jeg husker en P1 debat, hvor emnet var kønskvotering i aktieselskabsbestyrelser. MF’s vigtigste argument for at kræve en mindsteandel af kvinder var “Der er jo allerede en mandekvote“.

Der er ikke noget at sige til at Villy Søvndahl har medvind for tiden.

Ekspropriationsbegær

I kølvandet af Haderslev kommunes fadæse omkring ekspropriation, lover Lars Løkke Rasmussen nu at bremse kommunernes ekspropriationslyst. Desværre for de folk der allerede er ramt af det kommunale begær, får lovgivningen næppe tilbagevirkende kraft. Men man kan da håbe at taksationskommisionen kommer på bedre tanker, eller at der kommer en oprejsning ved domstolene.

Jeg har i øvrigt undret mig lidt over de kommentarer der er kommet til netavisen 180 graders dækning af Hillerød-sagen. En del af kommentarerne mener at det er et rent “spekulationstab” der er lidt, hvorfor de ikke kan se noget problem med at kommunen eksproprierer til en værdi der ligner den offentlige ejendomsvurdering. Jeg kommer til at tænke pÃ¥ om de ville være tilfredse med den samme behandling. Det handler jo ikke sÃ¥ meget om penge i lommen, men derimod om muligheden for at fÃ¥ mulighed for at anskaffe sig noget tilsvarende jord. Og man køber næppe 4,8 Ha jord i nordsjælland for 2,9 millioner. Det er der urimeligheden kommer ind i billedet.

Det forkerte problems løsning

Den britiske indenrigsminister, Jacqui Smith har tilsyneladende ikke helt forstået hvad det her intarweb går ud på. Hun har i alt fald fremsat (engelsk) et forslag (dansk), der i al sin himmelråbende stupiditet går ud på at dømte pædofile ikke må have adgang til sociale netværk som MySpace. Måden det skal ske på, er ved at folk der har en dom for pædofili skal oplyse deres email-adresse til politiet. Herfra bliver den så videregivet til udbyderene af de sociale netværk, der så formodes at benytte denne supersikre identifikation til at blokere for adgangen. I samme omgang skal det kunne straffes med op til 5 års fængsel, hvis den pædofile formaster sig til at have en uregistreret email!

Der er så mange problemer med det forslag, at jeg først troede det var en forsinket aprilsnar, men det er tilsyneladende alvorligt ment. Nu er jeg hverken pædofil, udbyder af en social tjeneste eller bosiddende i England, så jeg kan i princippet være ligeglad. Jeg er bare bange for at Red barnet får held til endnu en gang at overtale politikerne til at gennemføre en tåbelighed her i landet. Så for at være på forkant med den politiske debat, vil jeg fortælle hvorfor det er en dårlig ide.
Læs videre Det forkerte problems løsning

Moderne pirater

Politikken bringer en historie om at den franske flÃ¥de er “sat ind”, hvad det sÃ¥ end betyder, for at genvinde kontrollen med en kapret luksusyacht. Historien er den — desværre — sædvanlige: Et skib er blevet kapret ud for Somalias kyst, og nu vil kaprerne have en ordentlig pose penge for at slippe skibet igen. I korte træk er oplægget det samme som det Danica White blev udsat for. Og sÃ¥ alligevel ikke. Tilsyneladende er den franske nationalfølelse sÃ¥ret. MÃ¥ske er ejeren af yachten personlig ven af en højtstÃ¥ende fransk politiker. Eller en tredie grund. Under alle omstændigheder, sætter vi Valkyriernes ridt i gang, og springer over den kedelige del af drejebogen.

Og så kommer eftertanken ind. Jeg nåede at komme gennem mindst tre forskellige reaktioner i løbet af 10 minutter. Drengerøven, humanisten og kynikeren.
Læs videre Moderne pirater

Lovpligtigt bondefangeri

Jeg sidder og lytter (prøver i det mindste) til DR’s netradio. Det er en halvdÃ¥rlig oplevelse, for at sige det mildt. Og i betragtning af at folketinget har vedtaget at jeg skal[1] betale mere end 2000 kroner om Ã¥ret for oplevelsen, mener jeg at jeg burde kunne forvente mig en lidt bedre kvalitet end afbrydelser af 10-15 sekunders varighed hvert tredje minut. Og det er pÃ¥ en 128 kbit audiostream. Jeg tør slet ikke tænke pÃ¥ hvordan de stakler der prøver pÃ¥ at se TV over nettet mÃ¥ have det. For mig at se virker det lidt som en gang bondefangeri det ved lov er pÃ¥tvunget stort set alle at betale til. Bortset fra det fundamentalt uretfærdige i at indføre en skjult kopskat, undrer det mig lidt hvor vagthunden over dem alle, forbrugerrÃ¥det, er henne i denne sammenhæng. Var der tale om en privat medieudbyder der opkrævede et beløb i den størrelsesorden for en service der var sÃ¥ ringe, turde jeg nok tro at de ville være der. Men det er de altsÃ¥ ikke. Om det er frygt for at bide den hÃ¥nd der fodrer dem, noget lovgivningsmæssigt, eller rendyrket apati ved jeg ikke. Men det kan jo afprøves.

Jeg har skrevet nedenstående til fbr@fbr.dk, og jeg vil opfordre andre til at gøre de samme undersøgelser som jeg, og ifald de falder ud på samme måde, skrive en tilsvarende mail. Jeg vil poste et eventuelt svar fra forburgerrådet her, og hvis andre får et på en tilsvarende henvendelse, vil jeg naturligvis gerne se det.


To: “ForbrugerrÃ¥det”
Subject: Manglende ydelse for Medielicens

Hej Forbrugerråd!

Efter medielicensens ikrafttræden har jeg undersøgt om jeg er i stand til at modtage det tilbud jeg er tvunget til at betale for. Undersøgelsen er sket ved afspilning af netradiokanalen “DR Soft” fra adressen http://dr.dk/netradio/. Der er til formÃ¥let brugt en bredbÃ¥ndsforbindelse med en indgÃ¥ende bÃ¥ndbredde pÃ¥ 4096 kbit/sek, hvilket er 32 gange den bÃ¥ndbredde der er nødvendig for at kunne afspille netradio, og 16 gange grænsen for hvornÃ¥r medielicensen skal betales. Undersøgelsen er foretaget den 8. januar 2007 fra 20:00 til 23:00. I løbet af denne periode har der været udfald af 5-10 sekunders varighed for hver 2-3 minutter. Der er tale om en subjektiv test, idet bestemmelsen af udfaldenes varighed ikke er opmÃ¥lt i hvert enkelt tilfælde, og frekvensen er bestemt udfra et gennemsnitligt antal afbrydelser for hvert musiknummer der er spillet. I den beskrevne periode har praktisk taget alle musiknumre været generet af en eller flere afbrydelser.

OvenstÃ¥ende oplevelse er desværre ikke unik for den beskrevne periode, men mÃ¥ opfattes som en generel trend. I teorien kan jeg ogsÃ¥ se TV pÃ¥ nettet, men det har jeg opgivet, da der her ikke blot er udfald, men tilligemed hyppige tilfælde hvor datastrømmen simpelthen afbrydes. I sÃ¥danne tilfælde kan TV-seningen lejlighedsvis genoptages ved at genindlæse siden (“Start dr.dk tv” fra adressen http://www.dr.dk/tv/), men ofte gÃ¥r der 5 eller 10 minutter, før der igen kan skabes forbindelse. Og i kortere programmer, som f. eks. TV-avisen, er det selvsagt stærkt forstyrrende for oplevelsen af udsendelsen.

Jeg vil derfor bede jer om at tage dette misforhold mellem den påtvungne betaling og den leverede ydelse op. Jeg føler det groft krænkende at jeg ikke har mulighed for at fravælge et produkt der har en så ringe kvalitet som det DR er i stand til at levere for tiden.

Mvh. Anders Wegge Jakobsen


1. Jeg har en firmabetalt PC, og skal derfor ikke betale medielicens, eftersom den er dækket af firmalicensen. Men bortset fra den finurlighed står ovenstående brok ved magt.

Hjælp til det kommunale demokrati

Det kommunale demokrati har fÃ¥et en hjælpende hÃ¥nd fra en uventet kant. Poul NødgÃ¥rd fra DF er blevet mobiliseret til et angreb pÃ¥ den d’Hondtske metode der bruges til mandatfordeling ved kommunalvalg. Inden jeg kommer til pointen, bliver jeg nødt til at forklare om de to forskellige metoder der bliver brugt til mandatfordeling i henholdsvis kommunalpolitik og folketingspolitik.

Den d’Hondtske metode fordeler mandater ved at dividere hvert partis stemmetal med en plus det antal mandater det allerede har fÃ¥et, og tildele det næste mandat til det parti der har det største resultat af denne udregning. Denne udregning fortsættes indtil alle mandater er fordelt. Det svarer stort set til at de enkelte partiers stemmer divideres med den pris i antal stemmer et mandat koster, og der derefter rundes ned. Det giver anledning til nogle Ã¥bentlyse uretfærdigheder, som for eksempel det tilfælde hvor 2 mandater skal fordeles mellem tre lister, A, B og C der har stemmetallene 1000, 1010 og 2100. Her ville liste C opnÃ¥ begge mandater. AltsÃ¥ en 100% repræsentation med en anelse mere end 50% af stemmerne. Ved kommunalvalg indgÃ¥r listerne ofte valgforbund med hinanden, sÃ¥ med et valgforbund mellem A og B, ville B have fÃ¥et det andet mandat.

Overfor denne metode findes den metode der benyttes ved fordeling af mandater ved folketingsvalg, Sainte-Laguës metode. Det er den der i danmark kendes i en ændret form under navnet “den største brøks metode”. Den største brøk fungerer efter stort set samme princip, men der divideres ikke med 1 plus det hidtidige stemmetal, men derimod med 1.4, 3, 5, 7, … altsÃ¥ en plus 2 gange det opnÃ¥ede mandattal, med undtagelse af det første mandat. Med ovenstÃ¥ende eksempel, ville liste B opnÃ¥ det andet mandat, uanset om listen indgik i valgforbund med liste A eller ej. Den mandatfordeling der kommer ud af denne metode svarer i grove træk til en normal matematisk afrunding, sÃ¥ et parti der opnÃ¥r stemmer til 0,6 mandater rent faktisk fÃ¥r et helt mandat, mens et parti der opnÃ¥r stemmer til 1,4 mandater rundes ned til et mandat.

Da den største brøks metode giver en mere retfærdig fordeling af mandaterne, er den naturligvis til fordel for de smÃ¥ partier, der med den d’Hondtske metode enten slet ikke bliver repræsenterede, eller fÃ¥r et meget større stemmespild. De store partier vil derimod miste den fordel de hidtil har haft ved at kunne dele de mandater der ellers ville gÃ¥ til partierne med smÃ¥ stemmetal. SÃ¥ derfor er der forstÃ¥eligt nok ikke den helt store interesse fra de to store partier, Venstre og Socialdemokratiet, for at ændre den nuværende mandatfordeling ved kommunalvalgene.

Her er det sÃ¥ at DF har chancen for at gøre noget godt for dansk politik. Poul NødgÃ¥rd har nemlig opdaget flere tilfælde hvor den nuværende metode har givet DF en plads i et byrÃ¥d, hvorimod den største brøks metode ville give DF hele to pladser. Og sÃ¥dan et uvæsen kan man naturligvis ikke finde sig i nÃ¥r man nu udgør regeringens parlamentariske grundlag. Før eller siden vil egoismen hos DF betyde at der skal indkasseres en ekstra byrÃ¥dsplads rundt omkring. Og for en gangs skyld vil den egoisme faktisk være til fordel for pluralismen i de danske kommuner. Det næste bliver fødslen af en bevinget gris 🙂