Kategoriarkiv: Teknik

Teknik spænder ret bredt. Den ene yderlighed er Wankel-motorens tekniske elegance. Modpolen er de bløde discipliner af softwareudvikling.

Det daglige brændoffer

TræpillefyrMan skulle tro at det var blevet markant varmere siden 1. april. Men det er det ikke, når jeg ser på mine daglige ofre til ildguden Roca P30 og dens væbner, FH-stoker T2. Lige siden 1. april, har de troligt krævet 32kg træpiller.

De sidste par dage har det dog heldigvis set ud til at appetitten har været knap så umættelig. Og det daglige offer viste sig også at være til den store side i dag. Jeg måtte nærmest op at hoppe på låget til pillemagasinet for at få det lukket. Så de må nøjes med en enkelt sæk i morgen. Det begynder nu også at se lidt voldsomt ud. Vi er midt i måneden, og der er allerede brugt 480kg.

Mysteriet OpenID

Der er nogen der synes at OpenID er smart. Så smart, at de ikke kan forklare hvorfor det er det, men må nøjes med et lettere næsvist svar som:

Det smarte er, at vi er nogle, der har et brugsmønster, hvor det gør ting lettere samtidig med at der følger en acceptabel sikkerhed med 🙂

Den holdning stÃ¥r det jo enhver frit for at have, men nÃ¥r man ikke rigtig kan finde en forklaring pÃ¥ hvad det er eller hvordan det hænger sammen, er det ikke noget jeg kan bruge til noget. Og nÃ¥r der samtidig er en lang række problemer, som tilsyneladende ingen har lyst til at opsummere et svar pÃ¥, er det ikke noget jeg ville anbefale, endsige selv begive mig ud i. Tanken om at have en enkelt “identitet”, der kan bruges et hav af steder er i sig selv ikke rar. Uanset hvem der bliver valgt som identity provider, giver jeg vedkommende fuld mulighed for at følge alle mine aktiviteter. Og er der bare et eneste sted hvor jeg bruger OpenID, der er rÃ¥ddent, har jeg mistet min identitet pÃ¥ alle de andre steder jeg ogsÃ¥ bruger det.

Det er muligt at det er et udslag af paranoia og mistillid til nye tiltag. Men så skulle det jo være en smal sag at forklare tingenes tilstand noget bedre. Men forklaringerne findes ikke. Openid.net er lige så informativ som indgangssiden til Facebook. Og den danske udgave, openiddk.dk (Læg mærke til domænet), er tilsyneladende mest tænkt som en lukket klub for folk der allerede har et OpenID. Der er ihvertfald ikke noget at finde for os der ikke har købt religionen.

Alt i alt lyder det som en smart tanke, med en halvdårlig implementation og en ikke-eksisterende dokumentation. I min bog: En ommer!

Geotagging af billeder

NÃ¥r man har mange billeder liggende, kan man godt komme i tvivl om hvor de egentlig er taget henne. Med en GPS og GPicSync, bliver det meget lettere. Det bedste af det hele er at GPicSync er open-source.

Det er ikke synderligt kompliceret at geotagge en serie billeder. Udover billederne er det eneste nødvendige et GPS-trace som enten GPX eller NMEA. Er kamera og GPS ikke 100% enige om hvad klokken er, kan man indtaste et tidsoffset. Det laver man lettest ved at tage et billede af GPSens tidsvisning, og sammenligne værdien der med tidsstemplet i EXIF-data på billedet.

Udover geotagging af billederne, er det også muligt at lave en datafil til Google Earth (KML), i to varianter. En til lokal visning, og en der kan uploades på en webserver sammen med billederne. Upload-versionen af filen indeholder både miniaturebilleder og links til den fulde opløsning.

9-april-2008[maptype=G_MAP_TYPE;gpxelevationheight=150;width=500;height=400;align=center]

Som det ses af ovenstående, kan det også lade sig gøre at integrere geotaggede billeder i wordpress. Det er en lidt mere kompliceret affære, men er til at overleve. Jeg bruge Picasa, hvilket gør det til en relativ smertefri process. Derfra er det muligt at vise billederne i Google earth. Min procedure ser således ud:

  1. Geotag billederne, og importer dem i Picasa.
  2. Beskær og juster billederne.
  3. Upload dem til WordPress.
  4. Importer det GPStrack GPicSync har lavet.
  5. Lav en ny folder i Google Earth, og flyt både billedvisningen fra Picasa og GP-tracket hertil.
  6. Vælg properties på hvert enkelt billede, og erstat Picasas HTML-markup, med thumbnailkoden fra WordPress.
  7. Gem Google Earths folder med track og billeder som .kmz og upload også den.

Det lyder bøvlet, men det er faktisk ikke så slemt. Og så kræver det naturligvis en plugin der kan vise .kmz. Jeg bruger XML Google Maps.

Fejlsikret tilstand

Moderne biler er fyldt med elektronik. Det giver for det meste en mase fordele, især på brændstofudnyttelsen. Men det kan være noget så irriterende, når der så er et eller andet der går i stykker. Tag nu motortemperaturen. I fordums tider, før elektronikken kom til, ville en fejl på føleren ikke medføre andet end at temperaturvisningen bevægede sig ud i det ene yderpunkt af skalaen, og blive stående der. Den rutinerede billist ville konstatere at der var en defekt, og få dimsen skiftet.

Sådan er det ikke længere. Motorstyringen gør hvad den er programmeret til, nemlig at antage det værst tænkelige i tilfælde af en sensorfejl. Det medfører et sandt lysshow af blinkende lamper, irriterende bipperi og advarende tekster i centralkonsollen. Det er dybt distraherende. Værdien af et STOP der bliver ved med at blinke i instrumentbrættet er ret tvivlsom. Enten har føreren allerede for længe siden undersøgt årsagen, og ved at den kan ignoreres, eller også dør motoren alligevel efter ret kort tid. Jeg ville ønske jeg kunne lave en manuel kvittering af fejlen, og få lov til at køre videre i fred.

Og værkstedet har først tid til at skifte sensoren pÃ¥ mandag 🙁

Næsten gratis strøm

Poul-Henning Kamp har skrevet om sine erfaringer med solcellepaneler. Tanken om at kunne tillade sig at bruge mere end elsparefondens 1000 kWh om året, med god samvittighed er bestemt tiltalende. Spørgsmålet er bare om det helt kan betale sig. PHK angiver en tilbagebetalingstid på 20 år. Så set som rendyrket investering er det, med den nuværende teknologi, bedre at sætte pengene ind på pensionsordningen. Fortsætter den udvikling i virkningsgrad på solcellepaneler der har været de seneste ti år, kommer der nok til at gå en rum tid før økonomien bliver væsentligt forbedret. Den kommende pris på el er svær at gætte på, men det er nok mere realistisk at forvente at den flytter sig i en retning der gør det attraktivt.

På den anden side set er der mere i verden end den rene økonomiske betragtning. Som jeg startede med at skrive, er der en form for højteknologisk aflad over at producere strøm til eget forbrug. Især hvis man ikke dykker for dybt ned i energiforbruget ved produktionen af dem. Og så er der nørd-faktoren. Det ser ud til at der er timevis af underholding i at rode med datalogning, visualisering og allehånde former for statistik. Den indre ingeniør skal også have noget at leve af.

Jeg tror ikke jeg når frem til en beslutning i år. Før jeg kan træffe den (og overbevise fruen om at det er en god investering), skal jeg have noget mere viden. Mens jeg evaluerer kunne man jo også håbe at markedet får så stort et volumen at priserne falder og virkningsgraden stiger.

Hybris og Nemesis

Hybris var den størst tænkelige synd i det antikke Grækenland. Det var det åndelige hovmod, der fik mennesker til at glemme der var forskel på dem og guderne, og kaste sig ud i såre overmodige handlinger. Det græske panteon havde naturligvis også en gud med afstraffelse af kæphøje mennesker i porteføljen, Nemesis. I mine øjne er Nemesis og Hybris en elegant måde at udtrykke den dualisme der er tale om, og der er da heller ingen tvivl om at det er en fortælling der er udviklet over lang tid. Det har givet den en tidløshed, der gør den brugbar, selv i vores dages oplyste samfund.

Jeg har begÃ¥et den synd at installere en tidlig udgave af et nyt theme, uden at checke at det nu rent faktisk virkede. Det sÃ¥ jo godt nok ud, mens jeg var logget ind, men for folk uden den rigtige cookie, var oplevelsen alt andet end god. Det største problem var at det ikke var praktisk muligt at skrive en kommentar. Felterne til navn, e-mail og URL er nemlig usynlige, og WordPress var indstillet til at kræve en email. Med andre ord — det var kun spambots der kunne finde ud af at kommentere. Der er rettet op pÃ¥ problemet nu.

Min beklagelse til dem der har været frustrerede over det, og tak til MygRa for at gøre opmærksom på det.

Hvordan starter jeg en wiki?

Som administrator på den danske del af Wikipedia, hænder det indimellem at jeg bliver spurgt om hvordan man starter en wiki(pedia) om polske damplokomotiver, eller hvad det nu kan være. Som den tekniker jeg er, svarer jeg næsten altid med en henvisning til installationsvejledningen. Som svar betragtet er det 100% faktuelt, men ikke altid det folk egentlig spørger om. De der ikke bliver skræmt væk af den tekniske vinkel, kommer tilbage med det spørgsmål jeg må se at lære mig selv at besvare med det samme.

Hvordan får jeg folk til at bruge den?

Spørgsmålet er simpelt, men svaret bliver ret komplekst. Hvis jeg kunne besvare det fyldestgørende og præcist, ville jeg ikke være programmør men ledelseskonsulent med en firecifret timepris. Det er jeg ikke, så det må blive ved gratisversionen.
Læs videre Hvordan starter jeg en wiki?

Nye tider

WordPress-2.5 blev frigivet for nogle dage siden. Det gav en god anledning til at gøre status over de sidste par års navlepilleri. Tallene taler deres tørre og kedelige sprog. Jeg er ikke ligefrem den naturlige og udadvendte blogger. Det er blevet til 44 indlæg på 25 måneder. Og de er tilligemed noget sporadisk fordelt, så der har været lange perioder, hvor der reelt set har været radiodødt. Danielle har heldigvis prikket en del til mig på det sidste, og det bliver hun velsagtens ved med, så man kan da håbe at der kommer til at være et lidt mere kontinuert flow.

En sideeffekt af at opdatere til 2.5, var at jeg fik gjort mig nogle tanker om hvordan man putter ting i kasser. Da jeg startede min weblog, brugte jeg kategorisystemet på en totalt ustruktureret måde, med meget få indlæg i hver enkelt kategori. Kategorierne var ikke sat ind i en struktur. Det bedste man kunne sige om dem, var at de var ligeværdige partnere. I forbindelse med skiftet til 2.5 opdagede jeg at det system jeg havde brugt de sidste to år, egentlig var en folksonomi. Det var i sig selv ikke en katastrofe, men kategorisystemet som WordPress implementerer det, er ikke så velegnet til det brug. Den typiske præsentation af en kategori er på listeform, og hvis det ikke skal ende med nogle ekstremt lange og uoverskuelige lister, er det nødvendigt med et hierarki. Den ustrukturerede information som jeg har benyttet mig af hidtil er langt bedre som tags.

Tags er som sÃ¥dan ikke en bedre mÃ¥de at organisere metadata pÃ¥. Det smarte ved at bruge tags, er primært den mÃ¥de som de præsenteres pÃ¥ i WordPress. Det er i bund og grund ustruktureret information. Den typiske præsentation i form af en “sky”, hvor hyppigheden af et tag er direkte synlig giver en meget præcis og intuitiv ide om hvad der er vigtigt. Den kompakte præsentation af tags giver mere spillerum til kategorisering, da den ikke fylder sÃ¥ meget. I skrivende stund er der 34 tags og 7 kategorier, men det er alligevel kategorierne der fylder mest i landskabet.

Geowiki

Så kom Geowikien endelig i luften. Det har den faktisk været et stykke tid, men på grund af den årlige jagt efter en netudbyder der er 5 åre billigere, har jeg og 300 af mine kollegaer været igennem gedemarkedet med at skulle skifte netudbyder. Og selv om vi lever i et informationssamfund, så er portabilitet altså ikke nået til IP-adresserne endnu. Det cirkus er heldigvis overstået nu.

Nu hvor der er kommet lidt stabilitet over den, kan jeg konstatere at besøgstallet og aktiviteten er forbløffende højt. Der er et sted i omegnen af 3-400 danske geocachere, og med 5 aktive brugere i løbet af de seneste to fortumlede uger, vil jeg betragte det som en bragende vellykket lancering at over 1% af målgruppen har bidraget aktivt til indholdet, og at der har været så mange besøgende. Det er simpelthen helt fantastisk. Med det tempo tager det trods alt ikke mere end et par år, før samtlige danske geocachere har sat deres aftryk et eller andet sted.

Den nye giraf

Jeg har skiftet min gamle giraf ud med Giraffe2 wonky 3. Og selvom nomenklaturen for releaselevel lyder lidt suspekt, virker det nu fint nok. Denne udgave er blevet forsynet med support for WordPress widgets. Derudover er der kommet en betydelig større fleksibilitet i layoutet. Det vil givetvis medføre at tingene flytter sig lidt rundt, mens jeg leger med mulighederne. Bortset fra det, skulle ændringerne ikke have den store betydning for andre end mig. I det mindste ikke, når jeg får taget mig sammen til at opdatere oversættelserne.