Efter et meget moderat ikke-fysisk pres fra Danielle, fik jeg den indlysende gode ide at invitere hende i byen på restaurant kvægtorvet i Odense. Og det var helt klart mad fra gastronomiens første division. Jeg er ikke madanmelder af profession, så jeg vil ikke til at rode mig ud i en længere udredning af hvad menuen bestod af. Jeg har linket til den som den ser ud nu (Spansk Varme i VinterKulden), og hvis du læser dette senere, må du håbe på at archive.org har gemt en udgave for eftertiden.
Jeg vil i stedet glæde mig over den top-professionelle betjening jeg oplevede fra de tjenere vi kom i konmtakt med i løbet af aftenen. De havde alle styr på både menu og vinkort, og besvarede alle mine spørgsmål på samme imødekommende måde, hvadenten de var tåbelige eller ej (og der har givetvis været et par dumme imellem). Det var en gennemført behaglig oplevelse i de fire timer vi var der, og jeg kan ærgre mig over at jeg ikke har fået taget mig sammen til at invitere fruen til huset i byen noget tidligere. Det er helt klart ikke sidste gang vi har været på kvægtorvet. Det var en godt sammensat menu, med tilhørende vin, som jeg ikke selv kunne have kommet bare i nærheden af at få til at hænge sammen. Og med de mange forskellige smagsindtryk der blev præsenteret, gik vi derfra med en helt anderledes mæthedsfornemmelse end den man normalt oplever. Det var tæt på sensorisk overbelastning. Og helt klart en anbefalelsesværdig oplevelse.