Tag-arkiv: forældre

Fjordcenteret

Kinesisk uldhåndskrabbe (Eriocheir sinensis)Vi var på besøg hos mine forældre i weekenden. Og da min mor er aktiv på Fjordcenteret ved Randers fjord, endte vi naturligvis med at tage et smut forbi. Jeg fik set et eksemplar af den kinesiske uldhåndskrabbe i levende live. Desværre ville bæstet ikke vende den fotogene side til, så jeg måtte nøjes med et profilbillede. Selv om den ser ret nuttet ud med de pelsbeklædte klosakse, har den åbenbart en kedelig vane med at underminere diger og flodbredder, når den yngler. Derfor har den stakkels indvandrer fået prædikatet invasiv art.
Moderne udgave af Hugin og Munin Lige nu udstiller fjordcenteret en større samling filtfigurer. En del er lavet med afsæt i den nordiske mytologi, så der er både en midgårdsorm og en moderne fortolkning af Odins ravne, Hugin og Munin. De er blevet gendigtet til et par farvestrålende sladdertanter, der ikke nøjes med at fortælle hvad der er sket ude i verden, men tilsyneladende også diskuterer det temmeligt højlydt.

Der er flere farvestrålende filtdyr og andre billeder fra fjordcenteret i mit nyopsatte fotoalbum.

Laksegl

Mine forfædres seglstemplerVi var pÃ¥ besøg hos mine forældre i himmelfartsweekenden. Fredag aften kom vi til at snakke om laksegl, og hvordan man bruger dem. Til min store overraskelse, havde min mor en skuffe med gamle seglstempler liggende. Der var ogsÃ¥ en stang segllak, sÃ¥ vi skulle lige prøve at bruge dem, men det viste sig at være temmeligt bøvlet. Allerførst er der det med at fÃ¥ lakken smeltet. Diverse historiske film har forledt mig til at tro man smelter lakstangen over Ã¥ben ild. Gunnar Nielsen var min morfaDet virker delvist – lakken smelter da. Desværre gÃ¥r der ogsÃ¥ ild i den, sÃ¥ man sidder med nogle smÃ¥ svedne lakdrÃ¥ber ud over det hele. Det er givetvis noget der kræver øvelse at sætte et fornuftigt segl pÃ¥ et dokument. Jeg spekulerer pÃ¥ om det smarte er at knække et stykke af lakstangen, og smelte det i en ske, eller noget i den retning. NÃ¥r man ser pÃ¥ fordums tiders laksegl, er der i alt fald ikke alle de her svedne stumper i, sÃ¥ pÃ¥ en eller anden mÃ¥de mÃ¥ det jo kunne lade sig gøre. Om ikke andet mÃ¥ det blive til en tur i den gamle by, eller et andet levende museum, hvor man kan finde nogen at aflure kunsten fra.

Får får firlinger

Firlinger!

Vi var på besøg hos mine forældre søndag. Min søster og svoger var der også med deres to børn. Så vi skulle naturligvis lige ud at se fårene. Og så var der søreme et får der havde fået firlinger. Får har kun to patter, så hvis de får mere end to lam, plejer det at betyde at man skal i gang med sutteflasken og mælkeerstatningen 5-6 gange i døgnet. Men meget usædvanligt var det ikke tilfældet her, og som man kan se på billedet var alle 4 på benene og ved godt helbred. Det bliver spændende at se hvor lang tid der går, før fåret er blevet fuldstændigt afmagret af at skulle producere mælk nok til alle fire lam.