Tag-arkiv: internet

Plagiering er den største form for smiger

Desuagtet Jyllands-Postens noget dystre overskrift, Wikipedia slået af Gyldendal, er der efter et hurtigt kig nu ikke så meget wikipedia skal være bange for, fra Gyldendals side af. 

For det første er softwaren der driver værket en temmeligt hærget udgave af MediaWiki, der er udviklet ganske gratis af utallige frivillige udviklere. Benytter man en gængs metrik for softwarepris, ender man med at wikipedia har foræret Gyldendal en kodebase til en værdi af 3,2 millioner dollars. Selvom dollaren ikke er så meget værd for tiden, er det alligevel 18,75 millioner kroner for de knap 24 mandeår der er i koden. Så selvom MediaWiki er udgivet under en fri licens, der tillader alle at bruge den som de lyster, er der ikke meget hold i at Gyldendal skulle have slået wikipedia på det punkt. Tværtimod har de haft held til at maltraktere den oprindelige software i en grad så brødteksten forsvinder i en moderne broser.

For det andet er Gyldendals forsøg på at komme med på Web 2.0 et rent reklamehelvede. Som man kan se på de to nedenstående skærmdumps, bruger Gyldendal en ret stor del af den tilgængelige plads på at vise reklamer. I eksemplet nedenfor drejer det sig om mere end 30% af pladsen der er sat af til det formål. Gyldendal har naturligvis lov til at kapitalisere deres investering som de har lyst til, men jeg tvivler på de får ret meget andet ud af det, end at folk finder ud af hvordan de får deres browser til at frafiltrere reklamerne. 

For det tredie er artiklerne ikke af en voldsomt bedre kvalitet hos Gyldendal. Sammenligningen her bygger på en tilfældig artikel fra wikipedia, hvor jeg så har fundet den tilsvarende frem hos Gyldendal. Som det kan ses, er artikel fra wikipedia forsynet med betydeligt flere krydsreferencer, har underbyggende illustrationer, og bruger 220 ord på at beskrive de Frie Franske Styrker. Til sammenligning kan Gyldendal brøste sig af at kondensere beskrivelsen til 135 ord, to krydsreferencer og ingen illustrationer. Det retter sig vel hen ad vejen, men i den første lange tid, vil der være tydelige spor af de begrænsninger der følger med at lægge et papirbaseret værk på nettet.

Reklamehelvede
Reklamehelvede
Betydeligt bedre krydsrefereret
Betydeligt bedre krydsrefereret


Jeg stak en lille løgn ud ovenfor. Den første tilfældige artikel fra wikipedia var om Jay Gould. PÃ¥ trods af at han var en af de farverige skikkelser i USA’s økonomi i den sidste halvdel af det 19. Ã¥rhundrede, mener Gyldendal Ã¥benbart ikke at han er betydningsfuld nok til at skrive om. Jeg prøvede endda at slÃ¥ hans partner James Fisk op, for det tilfældes skyld at der var tale om en anden variant af navnet. Men Hr. Fisk var heller ikke betydningsfuld nok. Det kan man sÃ¥ undre sig lidt over …

For det fjerde er der angiveligt 160.000 artikler i Gyldendals værk, i modsætning til de 103.804 artikler pÃ¥ den danske wikipedia. Det tal vil jeg dog tillade mig at være en smule skeptisk overfor, da wikipedia er betydeligt mere konservativ med hvad et reelt opslag er. Hos Gyldendal er der tre “artikler” om kanaltunelen, hvoraf de to er skrevet over temaet “… se Kanaltunelen”. PÃ¥ wikiepedia er der masser af den slags henvisninger, der bare ikke tælles med som et selvstændigt opslag. Hvis man tæller samtlige indgange med, indeholder den danske udgave af wikipedia henved 200.000 artikler. Det er naturligt at Gyldendal har den form de har, da man ikke kan lave en usynlig henvisning i et papirværk pÃ¥ samme mÃ¥de som man kan i et rent elektronisk medie, men det sÃ¥r unægteligt en del tvivl om hvor omfattende et værk det nu er der er stillet til rÃ¥dighed.

Jeg kunne blive ved med at lave sammenligninger der gør Jyllands-Postens overskrift til skamme, men det ville nærme sig usømmelig omgang med døde heste, at tæve videre. Så derfor afholder jeg mig fra at kommentere på de banale begyndervanskeligheder der formodentlig bliver løst i løbet af de næste par dage.

Censur af wikipedia

I Danmark har vi Red barnets netfilter. I Storbritannien findes der noget tilsvarende, Internet Watch Foundation. Som det er her i landet, er teorien bag organisationen, at forhindre udspredelse af børneporno via internettet. Og det er der jo ingen der kan have noget imod … for den slags rammer jo aldrig ved siden af.

Det gør det så indimellem.  Den 5. december blev der oprettet en fejlrapport, gående på at alle britiske brugere af wikipedia tilsyneladende havde den samme IP-adresse. I takt med at sagen blev undersøgt, viste det sig at det var IWF der var på spil. Problemet er angiveligt gengivelsen af coveret fra Scorpions album Virgin Killer, der af uransagelige årsager, pludselig er blevet til børnepornografi. Man kan undre sig over at et 32 år gammelt pladeomslag pludselig er blevet så farligt, at man skal forhindre folk i at få det at se på internettet, når det selvsamme billede har været solgt helt åbenlyst i pladeforretninger.

Heldigvis er Red barnets hysterifilter ikke nået dertil endnu, men jeg gruer for den dag hvor det sker.

UPDATE 7/12-2008:

Nyhedsdækning fra Wikinews (På engelsk)

UPDATE 8/12-2008:

Wikimedias blog og den officiele udtalelse. (Begge på engelsk)

Teknologiråddent

TeknologirÃ¥det har begÃ¥et en diger rapport om Brugernes it-sikkerhed. Jeg har læst den, og jeg græmmes. Arbejdsgruppens opgave var ellers sÃ¥re tiltalende: “… lette den enkelte brugers hÃ¥ndtering af egen it-sikkerhed og dermed øge det generelle it-sikkerhedsniveau.” Resultatet stemmer bare ikke synderligt godt overens med opgaven.

For det første er hele rapporten gennemsyret af den underliggende holdning at der kun findes et operativsystem, Microsoft Windows, og der findes kun en måde at sikre det på: At dynge mere software op omkring det. Det giver naturligvis nogle problemer for de stakkels Mac-brugere, der fremover ikke må bestille bøger på biblioteket online, fordi deres computer ikke har det rigtige software installeret.

Hvordan man i det hele taget forestiller sig at en computer skal kunne sikkerhedsscannes pÃ¥ en mÃ¥de der giver andet end falsk tryghed, er i sig selv et rigtigt godt spørgsmÃ¥l. En computer der er gemt bag en firewall eller router, vil afvise enhver form for adgang fra det her hypotetiske offentlig system, der skal udstede synsattester. Det vil formentlig ret hurtigt ende med at der skal installeres en ActiveX-komponent af en art, før kontrollen kan gennemføres. Det kræver sÃ¥ at man bruger den notoriske sikkerhedsbrist over dem alle, Internet Explorer. Og sÃ¥ er der det med at skulle installere software fra et websted… Jeg troede pointen var at højne folks sikkerhedsbevidsthed.

Alternativt kan man naturligvis nøjes med at lade sikkerheds­scanningen foretage uden at installere software på den scannede computer. Det bliver så til en ren paradeforestilling, der ikke afslører nogle problemer, og derfor giver falsk tryghed.

Kommentarerne til Version2’s artikel er ret informative.

Update:

Dorte Toft har den samme mening.

Mysteriet OpenID

Der er nogen der synes at OpenID er smart. Så smart, at de ikke kan forklare hvorfor det er det, men må nøjes med et lettere næsvist svar som:

Det smarte er, at vi er nogle, der har et brugsmønster, hvor det gør ting lettere samtidig med at der følger en acceptabel sikkerhed med 🙂

Den holdning stÃ¥r det jo enhver frit for at have, men nÃ¥r man ikke rigtig kan finde en forklaring pÃ¥ hvad det er eller hvordan det hænger sammen, er det ikke noget jeg kan bruge til noget. Og nÃ¥r der samtidig er en lang række problemer, som tilsyneladende ingen har lyst til at opsummere et svar pÃ¥, er det ikke noget jeg ville anbefale, endsige selv begive mig ud i. Tanken om at have en enkelt “identitet”, der kan bruges et hav af steder er i sig selv ikke rar. Uanset hvem der bliver valgt som identity provider, giver jeg vedkommende fuld mulighed for at følge alle mine aktiviteter. Og er der bare et eneste sted hvor jeg bruger OpenID, der er rÃ¥ddent, har jeg mistet min identitet pÃ¥ alle de andre steder jeg ogsÃ¥ bruger det.

Det er muligt at det er et udslag af paranoia og mistillid til nye tiltag. Men så skulle det jo være en smal sag at forklare tingenes tilstand noget bedre. Men forklaringerne findes ikke. Openid.net er lige så informativ som indgangssiden til Facebook. Og den danske udgave, openiddk.dk (Læg mærke til domænet), er tilsyneladende mest tænkt som en lukket klub for folk der allerede har et OpenID. Der er ihvertfald ikke noget at finde for os der ikke har købt religionen.

Alt i alt lyder det som en smart tanke, med en halvdårlig implementation og en ikke-eksisterende dokumentation. I min bog: En ommer!

Det forkerte problems løsning

Den britiske indenrigsminister, Jacqui Smith har tilsyneladende ikke helt forstået hvad det her intarweb går ud på. Hun har i alt fald fremsat (engelsk) et forslag (dansk), der i al sin himmelråbende stupiditet går ud på at dømte pædofile ikke må have adgang til sociale netværk som MySpace. Måden det skal ske på, er ved at folk der har en dom for pædofili skal oplyse deres email-adresse til politiet. Herfra bliver den så videregivet til udbyderene af de sociale netværk, der så formodes at benytte denne supersikre identifikation til at blokere for adgangen. I samme omgang skal det kunne straffes med op til 5 års fængsel, hvis den pædofile formaster sig til at have en uregistreret email!

Der er så mange problemer med det forslag, at jeg først troede det var en forsinket aprilsnar, men det er tilsyneladende alvorligt ment. Nu er jeg hverken pædofil, udbyder af en social tjeneste eller bosiddende i England, så jeg kan i princippet være ligeglad. Jeg er bare bange for at Red barnet får held til endnu en gang at overtale politikerne til at gennemføre en tåbelighed her i landet. Så for at være på forkant med den politiske debat, vil jeg fortælle hvorfor det er en dårlig ide.
Læs videre Det forkerte problems løsning

Jeg vil gerne melde mig ud

Det centrale hackerregisterKære CPR! Jeg skriver til dig fordi jeg gerne vil fjernes fra dit medlemskartotek. Du har tjent mig i stort og småt. Du har fortalt skattevæsnet hvor jeg er flyttet hen, men det fejltrin vil jeg tilgive dig. Det er trods alt din opgave. Og den har du indtil nu løst. I det mindste i forhold til mig. Jeg får godtnok stadig post til den tidligere lejer, men det vil jeg ikke laste dig for. Der er nok nogen der ikke har hørt efter, da du fortalte at hun var flyttet. Det er ikke din skyld at firmaerne ude i det danske land ikke lytter til dig. Du har i det store og hele levet op til den opgave du har fået.

Lige indtil i dag.

Det viser sig at du ikke helt har styr på sikkerheden på dit website. Som du kan se af det vedlagte screenshot, er der nogen der har været lidt kreative. Og det gør mig utoligt ked af det.Når du ikke engang er i stand til at passe på en så simpel affære som www.cpr.dk, hvordan skal jeg så nogensinde kunne have tillid til at du er i stand til at passe på mine personfølsomme oplysninger? Jeg vil derfor anmode om at enhver personhenførbar oplysning du måtte have registreret om mig bliver slettet øjeblikkeligt. Jeg forventer din bekræftelse en af de nærmeste dage.

Dihydrogenmonoxyd

Dihydrogenmonoxyd (DHMO) er en farve- og smags-løs kemisk forbindelse. DMHO er også kendt under navne som dihydrogenoxyd og hydrogenghydroxyd. Det er baseret på den ustabile radikal hydroxyd, der er bestanddel i en lang række æstende, eksplosive og giftige forbindelser som svovlsyre, nitroglycerin og træsprit.

Er det noget at bekymre sig om? Helt afgjort!

Jeg blev noget rystet efter gennemlæsning af den information der findes på DHMO.org. Informationen på dette website er desværre kun på engelsk, så jeg kan kun opfordre danske kemikere, fysikere og toksikologer til at lave en dansk udgave. Med den overfladiske dækning der er i det danske mediebillede, og den deraf følgende manglende folkelige viden om stoffer som DHMO, er der helt afgjort et behov for oplysning. Jeg har for år tilbage bragt denne information videre i en diskussion om kemiske stoffer på Usenet, men dengang fik jeg mig ikke taget sammen til at gøre mere ved sagen. I dag var jeg så så heldig at falde over dette website igen, og jeg kan se at der er kommet endnu flere velunderstøttede oplysninger om at DHMO findes i stort set alle fødevarer, uden at der er nogen offentlig myndighed der gør andet end at sætte nogle meget vide grænseværdier for indholdet.

DHMO.org

Skattefinancieret DOS

Netarkivet er pÃ¥ banen. Der er tale om en organisation under Det Kongelige bibliotek og Statsbiblioteket i Århus, der har den umulige opgave at arkivere alt materiale pÃ¥ det danske internet. Jeg havde den kedelige oplevelse at have besøg af en crawler her til aften. Deprimerende, fordi der tilsyneladende er sket det at man er startet med en fornuftig webcrawler, Heritrix, og fjernet intelligensen fra den, indtil den er dum nok til at hente alt hvad den finder imellem to ”


sb-prod-har-002.statsbiblioteket.dk - - [03/Mar/2006:01:26:39 +0100] "GET /MediaPlayer.MediaPlayer.1 HTTP/1.0" 200 10841 http://wiki.wegge.dk/js/awstats_misc_tracker.js?nojs=y" "Mozilla/5.0 (compatible; heritrix/1.7.1-200601241521 +http://netarkivet.dk/website/info.html)"

Det skulle man så tro var til at leve med, men jeg er lidt bekymret for hvad der sker når den forvilder sig ind på en dynamisk side. Som for eksempel listen over seneste ændringer på min wiki. Siden er indrettet sådan at den indeholder et dynamisk link til en nyere version af den. Dette link opdateres en gang hvert sekund. Så med den arrogante indstilling netarkivet har, er jeg dybt bekymret for udsigten til at min webserver resten af dens levetid skal til at sende den samme tomme liste over ændringer til arkivet. Det værste af det hele er at det er mine egne skattepenge der bliver brugt til at financiere det Denial Of Service angreb.