Tag-arkiv: journalistik

Gamle mediahuse og nye platforme går ikke altid i spænd

Berlingske Tidende har besluttet at der fremover skal registreres en adresse på folk der kommenterer på en af de blogs officinet hoster. Det kommer tilsyneladende som en gammel-medie forskrækkelse over at Stein Bagger og hans omgangskreds blev fortørnede over en af kommentarerne hos Dorte Toft, og stævnede Berlingskes chefredaktør. At man så skal være mere end almindeligt naiv for at tro der er nogensomhelst sammenhæng mellem den adresse folk angiver, og personen der står bag en kommentar der er på kanten af det lovlige, er så en helt anden snak. Det er åbenbart svært at give slip på det gammelkendte reaktionsmønster, selvom man skal være med på noderne og have en moderne flermedial grænseflade.

Og i bund og grund kunne jeg jo være ligeglad med det, hvis det ikke lige var fordi danmarks suverænt bedste tech-blogger, netop har bloggen liggende pÃ¥ Business.dk. Det er et alvorligt dilemma, fordi Dorte mange gange skriver om ting der interesserer mig, og hvor jeg har lyst til at kommentere – om ikke andet sÃ¥ med “Hvor har du dog ret” – de kloge ord. Jeg har altid opgivet mit fulde navn,  en valid emailadresse, og adressen pÃ¥ min blog nÃ¥r jeg har gjort det. Der har med andre ord aldrig været de store problemer med at fÃ¥ fat pÃ¥ mig, hvis det skulle være nødvendigt. NÃ¥r jeg lige pludselig i tilgift dertil, ogsÃ¥ bliver afkrævet min adresse, føles det som noget af en mistænkeliggørelse, og der stopper festen for mit vedkommende. Desværre ser det ud til at der er andre der har det pÃ¥ samme mÃ¥de, for efter nytÃ¥r har det stÃ¥et skralt til med kommentarerne. Man kan hÃ¥be det kun er mig der siger stop, og at alle de andre manglende kommentarer skyldes Bagger-træthed og ferie. Jeg er desværre bare bange for at der er andre end mig der har det pÃ¥ samme mÃ¥de 🙁

God videnskab Рd̴rlig journalistik.

Jyllands-Posten har været pÃ¥ strandhugst ved CNN. Det blev til en opskruet overskrift om menneskehedens mirakuløse redning fra at uddø for 70.000 Ã¥r siden. PÃ¥ overfladen ser den meget tilforladelig ud, der er henvisninger til National Geographic, og en udtalelse fra en palæontolog, der er “imponeret over undersøgelsens resultater”. Sikkert noget der kunne give 8-9 efter den nye karakterskal pÃ¥ journalisthøjskolen.

Der er bare et par problemer. For det første er der ikke ligefrem tale om en nyhed. Nu gider jeg ikke læse de sidste to års arkiver af Jyllands-Posten igennem, for at påvise at avisen allerede har skrevet om forskningen før. Resultaterne stammer fra National Geographics Genographic Project, der har kørt i et par år.

Projektet har det mål at kortlæge folkevandringer gennem tiden ved hjælp af analyse af mitochondrielt DNA (engelsk wikipedia), der i modsætning til DNA i almindelighed, nedarves i stort set uændret form fra mor til barn. Dermed kan man analysere mDNA-prøver fra folk i hele verden, og kortlægge deres ophav meget langt tilbage i tiden. Og det er så her man kommer frem til den opsigtsvækkende konklusion at der måske var kun 2000 mennesker for 70.000 år siden. Det lille uskyldige ord måske, røg ud i den journalistiske proces. Desværre røg den informative værdi med den udeladelse. Karakteren 0 herfra.

Der er nemlig et par såre indlysende (det burde de være, selv for en journalistelev) ting der gør sig gældende:

  • mDNA nedarves kun fra kvinder.
  • Analysen af mDNA fortæller kun hvilke kvinder, der har nulevende efterkommere, der har haft lyst til at betale 100$ for at deltage i projektet.
  • Rent matematisk skulle jeg have et par fantasillioner forfædre for 70.000 Ã¥r siden.
  • Var homo sapiens ikke blevet til noget, ville en af de andre efterkommere af homo erectus have siddet og undret sig over det samme spørgsmÃ¥l.

Så i virkeligheden er det ikke så fantastisk en opdagelse, at det berettiger til den alarmerende overskrift. Den nuværende kortlægning fortæller hvor mange af de kvinder der levede for 70.000 år siden, der har nulevende efterkommere. Den fortæller ikke hvor mange der rent faktisk levede dengang. Eller om deres efterkommere ville have levet endnu, hvis de ikke skulle have kæmpet om pladsen.

Og så er der den pinagtige matematiske sandhed. Jeg har to forældre, fire bedsteforældre, otte oldeforældre og sektsten bedsteforældre. Med en gennemsnitlig generationslængde på 25 år, er der 3000 generationer fra den udsletningstruede menneskemængde i Afrika og mig. Hvis jeg bare bliver ved med bevidstløst at fordoble antallet af forfædre tilbage i tiden, ender jeg med et tal på mere end 900 cifre. Og det er åbentlyst umuligt. Så der er en god mængde indavl i blandt minde forfædre, lige så vel som alle andres. Og denne indavl påvirker naturligvis også resultatet af en global undersøgelse. Faktisk så meget at det snarere burde være overraskende at der er så mange forskellige variationer af mDNA i omløb.

Endelig er der det med at det er så fantastisk heldigt at vi alligevel overlevede. Det er overhovedet ikke fantastisk. Var homo sapiens uddød, ville vi ikke sidde her, 70.000 år senere, og undre os. Vi ville være uddøde, mens en anden slags mennesker, som for eksempel Neanderthalmennesket, ville undre sig over at de var så tæt på slet ikke at blive til noget.