Tag-arkiv: Mad og drikke

Himmelsk mad

Efter et meget moderat ikke-fysisk pres fra Danielle, fik jeg den indlysende gode ide at invitere hende i byen på restaurant kvægtorvet i Odense. Og det var helt klart mad fra gastronomiens første division. Jeg er ikke madanmelder af profession, så jeg vil ikke til at rode mig ud i en længere udredning af hvad menuen bestod af. Jeg har linket til den som den ser ud nu (Spansk Varme i VinterKulden), og hvis du læser dette senere, må du håbe på at archive.org har gemt en udgave for eftertiden.

Jeg vil i stedet glæde mig over den top-professionelle betjening jeg oplevede fra de tjenere vi kom i konmtakt med i løbet af aftenen. De havde alle styr på både menu og vinkort, og besvarede alle mine spørgsmål på samme imødekommende måde, hvadenten de var tåbelige eller ej (og der har givetvis været et par dumme imellem). Det var en gennemført behaglig oplevelse i de fire timer vi var der, og jeg kan ærgre mig over at jeg ikke har fået taget mig sammen til at invitere fruen til huset i byen noget tidligere. Det er helt klart ikke sidste gang vi har været på kvægtorvet. Det var en godt sammensat menu, med tilhørende vin, som jeg ikke selv kunne have kommet bare i nærheden af at få til at hænge sammen. Og med de mange forskellige smagsindtryk der blev præsenteret, gik vi derfra med en helt anderledes mæthedsfornemmelse end den man normalt oplever. Det var tæt på sensorisk overbelastning. Og helt klart en anbefalelsesværdig oplevelse.

Så er det heller ikke værre

Jeg er i tidens løb kommet i en del køkkener, hvor jeg har set en pastamaskine stÃ¥ udenfor rækkevidde pÃ¥ toppen af et skab. Som regl kommer der sÃ¥ en forklaring om at den er blevet brugt et par gange, men “det er for besværligt/tager for lang tid/…“. Nu har jeg sÃ¥ set at Thomas heller ikke har haft tÃ¥lmodigheden til at lære det.

Start med en klump pastadej på størrelse med et hønseæg. Den maser man en smule flad, og valser en gang på den bredeste indstilling.

Fold den udvalsede dej sammen, og kør den igennem maskinen en gang til. Det smarte er at lade folden være parallel med valsernes længdeakse.

Når der er foldet en 3-4 gange, har man noget der er i fuld bredde. Herefter styrer man ved at holde lidt igen i den uvalsede ende af pastapladen, hver gang med skruer valserne tættere på hinanden.

Og så har man efter 6 gennemløb og 45 sekunder den nydeligste plade frisk pasta, lige til at lægge i lag med bechamelsauce og fyld.

Prøv igen Thomas. Og hvis du vil have børnene til at være aktive i køkkenet, fÃ¥r du bare dem til at dreje hÃ¥ndtaget, eller tage fra. Og rengøringen … Hvis du laver den rigtige konsistens dej, skal du lige tørre valserne af med et stykke køkkenrulle.