Tag-arkiv: nabo

Kronen på værket (del 1)

Hegnsmur uden topbeklædningFor et stykke tid siden brugte vi det meste af en weekend på at pille en efeu af muren ind til naboen. Den del der hang over muren, og på naboens side af den, har langt om længe fundet ud af at den er død, og har opgivet at hænge fast. Så for et par dage siden fik vi lempet resterne af den ned fra muren.

Desværre tog den de fleste af teglstenene på toppen af muren med sig. Naboen og jeg blev enige om at ødelæggelserne var så store, at det nok bedst kunne svare sig at lægge en helt ny række tegl. Og det gjorde vi så i dag. Desværre løb vi tør for mørtel, inden vi løb tør for mur, men vi kom da godt og vel halvvejs. Resten skulle være til at overse.

Hegnsmur med telsten på toppenTil gengæld har jeg et større arbejde foran mig, med at få resterne af den pokkers efeu pillet af muren. Den har i forvejen taget en del af pudset med sig, så jeg spekulerer på om ikke det letteste er at fjerne resten, og pudse den op fra bunden.