Tag-arkiv: web 2.0

Plagiering er den største form for smiger

Desuagtet Jyllands-Postens noget dystre overskrift, Wikipedia slået af Gyldendal, er der efter et hurtigt kig nu ikke så meget wikipedia skal være bange for, fra Gyldendals side af. 

For det første er softwaren der driver værket en temmeligt hærget udgave af MediaWiki, der er udviklet ganske gratis af utallige frivillige udviklere. Benytter man en gængs metrik for softwarepris, ender man med at wikipedia har foræret Gyldendal en kodebase til en værdi af 3,2 millioner dollars. Selvom dollaren ikke er så meget værd for tiden, er det alligevel 18,75 millioner kroner for de knap 24 mandeår der er i koden. Så selvom MediaWiki er udgivet under en fri licens, der tillader alle at bruge den som de lyster, er der ikke meget hold i at Gyldendal skulle have slået wikipedia på det punkt. Tværtimod har de haft held til at maltraktere den oprindelige software i en grad så brødteksten forsvinder i en moderne broser.

For det andet er Gyldendals forsøg på at komme med på Web 2.0 et rent reklamehelvede. Som man kan se på de to nedenstående skærmdumps, bruger Gyldendal en ret stor del af den tilgængelige plads på at vise reklamer. I eksemplet nedenfor drejer det sig om mere end 30% af pladsen der er sat af til det formål. Gyldendal har naturligvis lov til at kapitalisere deres investering som de har lyst til, men jeg tvivler på de får ret meget andet ud af det, end at folk finder ud af hvordan de får deres browser til at frafiltrere reklamerne. 

For det tredie er artiklerne ikke af en voldsomt bedre kvalitet hos Gyldendal. Sammenligningen her bygger på en tilfældig artikel fra wikipedia, hvor jeg så har fundet den tilsvarende frem hos Gyldendal. Som det kan ses, er artikel fra wikipedia forsynet med betydeligt flere krydsreferencer, har underbyggende illustrationer, og bruger 220 ord på at beskrive de Frie Franske Styrker. Til sammenligning kan Gyldendal brøste sig af at kondensere beskrivelsen til 135 ord, to krydsreferencer og ingen illustrationer. Det retter sig vel hen ad vejen, men i den første lange tid, vil der være tydelige spor af de begrænsninger der følger med at lægge et papirbaseret værk på nettet.

Reklamehelvede
Reklamehelvede
Betydeligt bedre krydsrefereret
Betydeligt bedre krydsrefereret


Jeg stak en lille løgn ud ovenfor. Den første tilfældige artikel fra wikipedia var om Jay Gould. PÃ¥ trods af at han var en af de farverige skikkelser i USA’s økonomi i den sidste halvdel af det 19. Ã¥rhundrede, mener Gyldendal Ã¥benbart ikke at han er betydningsfuld nok til at skrive om. Jeg prøvede endda at slÃ¥ hans partner James Fisk op, for det tilfældes skyld at der var tale om en anden variant af navnet. Men Hr. Fisk var heller ikke betydningsfuld nok. Det kan man sÃ¥ undre sig lidt over …

For det fjerde er der angiveligt 160.000 artikler i Gyldendals værk, i modsætning til de 103.804 artikler pÃ¥ den danske wikipedia. Det tal vil jeg dog tillade mig at være en smule skeptisk overfor, da wikipedia er betydeligt mere konservativ med hvad et reelt opslag er. Hos Gyldendal er der tre “artikler” om kanaltunelen, hvoraf de to er skrevet over temaet “… se Kanaltunelen”. PÃ¥ wikiepedia er der masser af den slags henvisninger, der bare ikke tælles med som et selvstændigt opslag. Hvis man tæller samtlige indgange med, indeholder den danske udgave af wikipedia henved 200.000 artikler. Det er naturligt at Gyldendal har den form de har, da man ikke kan lave en usynlig henvisning i et papirværk pÃ¥ samme mÃ¥de som man kan i et rent elektronisk medie, men det sÃ¥r unægteligt en del tvivl om hvor omfattende et værk det nu er der er stillet til rÃ¥dighed.

Jeg kunne blive ved med at lave sammenligninger der gør Jyllands-Postens overskrift til skamme, men det ville nærme sig usømmelig omgang med døde heste, at tæve videre. Så derfor afholder jeg mig fra at kommentere på de banale begyndervanskeligheder der formodentlig bliver løst i løbet af de næste par dage.

Hvordan starter jeg en wiki?

Som administrator på den danske del af Wikipedia, hænder det indimellem at jeg bliver spurgt om hvordan man starter en wiki(pedia) om polske damplokomotiver, eller hvad det nu kan være. Som den tekniker jeg er, svarer jeg næsten altid med en henvisning til installationsvejledningen. Som svar betragtet er det 100% faktuelt, men ikke altid det folk egentlig spørger om. De der ikke bliver skræmt væk af den tekniske vinkel, kommer tilbage med det spørgsmål jeg må se at lære mig selv at besvare med det samme.

Hvordan får jeg folk til at bruge den?

Spørgsmålet er simpelt, men svaret bliver ret komplekst. Hvis jeg kunne besvare det fyldestgørende og præcist, ville jeg ikke være programmør men ledelseskonsulent med en firecifret timepris. Det er jeg ikke, så det må blive ved gratisversionen.
Læs videre Hvordan starter jeg en wiki?

Geowiki

Så kom Geowikien endelig i luften. Det har den faktisk været et stykke tid, men på grund af den årlige jagt efter en netudbyder der er 5 åre billigere, har jeg og 300 af mine kollegaer været igennem gedemarkedet med at skulle skifte netudbyder. Og selv om vi lever i et informationssamfund, så er portabilitet altså ikke nået til IP-adresserne endnu. Det cirkus er heldigvis overstået nu.

Nu hvor der er kommet lidt stabilitet over den, kan jeg konstatere at besøgstallet og aktiviteten er forbløffende højt. Der er et sted i omegnen af 3-400 danske geocachere, og med 5 aktive brugere i løbet af de seneste to fortumlede uger, vil jeg betragte det som en bragende vellykket lancering at over 1% af målgruppen har bidraget aktivt til indholdet, og at der har været så mange besøgende. Det er simpelthen helt fantastisk. Med det tempo tager det trods alt ikke mere end et par år, før samtlige danske geocachere har sat deres aftryk et eller andet sted.