Tag-arkiv: Weblog

Fangeleg

Mens jeg var i Spanien, blev jeg tagget af Thomas Widmann. Og inden jeg nåede at få gjort noget ved det, kom Nr 65 også med. Den muntre spøg er i al sin enkelhed et tilfældigt dyk ned i folks læsevaner:

  1. Ræk ud efter den nærmeste bog
  2. Slå op på side 123
  3. Find den femte sætning på denne side
  4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
  5. Kommentér citatet.
  6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig.

Og da jeg allerede havde et udestående tag, da nummer to ramte mig, må det være den der var gældende. Nedenstående uddrag er fra Vilhelm Grønbechs Nordiske myter og sagn. Det er sagnet om kongesønnen Hading, der efter hans far er blevet dræbt, bliver opfostret hos en jætte, Vagnhøfde. Vagnhøfde har også en datter, Hardegreip, der er blevet forelsket i ham.

Hading svarede at det sømmede sig ikke for mennesker at elske jætter og stræbe ud over deres eget mÃ¥l; men Hardegreip svarede: “Hvis du ræddes, fordi jeg er sÃ¥ stor, da skal du vide at jeg kan forvandle min skikkelse efter som jeg lyster; nÃ¥r en fjende truer mig, vokser min krop helt op til skyerne, og da kan ingen modstÃ¥ mine arme; men nÃ¥r jeg selv vil, bliver jeg sÃ¥ lille og spæd, at jeg kan hvile i din favn.” Hading gav nu efter for hendes kærlighed, og hun fulgte ham overalt og beskærmede ham mod ondt. Da Hading følte sig stærk nok til at tage det op med kæmper, begav han sig ud for at søge hævn over sin fader.

Og nu kunne jeg godt tænke mig at vide hvad Danielle, Dorte Toft, Neurox, Classy og Hr. Stenstrop læser.

Hundemad

Mit bud pÃ¥ det perfekte udseende findes ikke. I det mindste har jeg ikke kunnet finde det. SÃ¥ jeg er gÃ¥et i gang med det der pÃ¥ engelsk omtales som “Eating one’s own dog food”.

Jeg har sat en ekstra weblog op, som jeg bruger til at skrible noter om udseendet ned i, efterhånden som jeg kommer i tanke om dem. Samtidig bruger jeg tags og kategorier som en slags ad-hoc issue tracker. Det er ikke det perfekte værktøj, men det er godt nok. Og samtidig er det med til at fastholde fokus på hvad opgaven egentlig er.

Jeg laver nogle snapshots indimellem, så der er noget fornuftigt at se på, hvis udviklingsarbejdet midlertidigt skulle vælte udseendet totalt. Det nyeste af slagsen findes altid her.

Det perfekte udseende

Hvordan ser den perfekte blog egentlig ud? Jeg har kigget på en masse forskellige udseender til WordPress, uden helt at kunne finde noget jeg er tilfreds med. Jeg leder stadigvæk, men jeg er så småt begyndt at indstille mig på at det jeg vil have, ikke helt findes.

For det første er næsten alle af den opfattelse at en browser har en bestemt bredde. Jeg kan ikke helt se pointen med at have en hel masse tom luft ude i siderne af skærmen. Specielt ikke, når flere og flere sidder med en laptop, hvor skærmen er i bredformat. Så krav nummer et er at det skal kunne fylde det hele ud.

Og når skærmene nu er så brede, at der alligevel er mageligt plads til to sidekolonner, hvorfor så ikke finde ud af at lade enkelte widgets brede sig ud over to af dem? Især en tag cloud kunne have god glæde af at få lidt mere plads i bredden, så der ikke er alt det tomme luft.

Er der nogen der kender et theme til WordPress, der ligner noget i den retning?

Hybris og Nemesis

Hybris var den størst tænkelige synd i det antikke Grækenland. Det var det åndelige hovmod, der fik mennesker til at glemme der var forskel på dem og guderne, og kaste sig ud i såre overmodige handlinger. Det græske panteon havde naturligvis også en gud med afstraffelse af kæphøje mennesker i porteføljen, Nemesis. I mine øjne er Nemesis og Hybris en elegant måde at udtrykke den dualisme der er tale om, og der er da heller ingen tvivl om at det er en fortælling der er udviklet over lang tid. Det har givet den en tidløshed, der gør den brugbar, selv i vores dages oplyste samfund.

Jeg har begÃ¥et den synd at installere en tidlig udgave af et nyt theme, uden at checke at det nu rent faktisk virkede. Det sÃ¥ jo godt nok ud, mens jeg var logget ind, men for folk uden den rigtige cookie, var oplevelsen alt andet end god. Det største problem var at det ikke var praktisk muligt at skrive en kommentar. Felterne til navn, e-mail og URL er nemlig usynlige, og WordPress var indstillet til at kræve en email. Med andre ord — det var kun spambots der kunne finde ud af at kommentere. Der er rettet op pÃ¥ problemet nu.

Min beklagelse til dem der har været frustrerede over det, og tak til MygRa for at gøre opmærksom på det.

Nye tider

WordPress-2.5 blev frigivet for nogle dage siden. Det gav en god anledning til at gøre status over de sidste par års navlepilleri. Tallene taler deres tørre og kedelige sprog. Jeg er ikke ligefrem den naturlige og udadvendte blogger. Det er blevet til 44 indlæg på 25 måneder. Og de er tilligemed noget sporadisk fordelt, så der har været lange perioder, hvor der reelt set har været radiodødt. Danielle har heldigvis prikket en del til mig på det sidste, og det bliver hun velsagtens ved med, så man kan da håbe at der kommer til at være et lidt mere kontinuert flow.

En sideeffekt af at opdatere til 2.5, var at jeg fik gjort mig nogle tanker om hvordan man putter ting i kasser. Da jeg startede min weblog, brugte jeg kategorisystemet på en totalt ustruktureret måde, med meget få indlæg i hver enkelt kategori. Kategorierne var ikke sat ind i en struktur. Det bedste man kunne sige om dem, var at de var ligeværdige partnere. I forbindelse med skiftet til 2.5 opdagede jeg at det system jeg havde brugt de sidste to år, egentlig var en folksonomi. Det var i sig selv ikke en katastrofe, men kategorisystemet som WordPress implementerer det, er ikke så velegnet til det brug. Den typiske præsentation af en kategori er på listeform, og hvis det ikke skal ende med nogle ekstremt lange og uoverskuelige lister, er det nødvendigt med et hierarki. Den ustrukturerede information som jeg har benyttet mig af hidtil er langt bedre som tags.

Tags er som sÃ¥dan ikke en bedre mÃ¥de at organisere metadata pÃ¥. Det smarte ved at bruge tags, er primært den mÃ¥de som de præsenteres pÃ¥ i WordPress. Det er i bund og grund ustruktureret information. Den typiske præsentation i form af en “sky”, hvor hyppigheden af et tag er direkte synlig giver en meget præcis og intuitiv ide om hvad der er vigtigt. Den kompakte præsentation af tags giver mere spillerum til kategorisering, da den ikke fylder sÃ¥ meget. I skrivende stund er der 34 tags og 7 kategorier, men det er alligevel kategorierne der fylder mest i landskabet.

Den nye giraf

Jeg har skiftet min gamle giraf ud med Giraffe2 wonky 3. Og selvom nomenklaturen for releaselevel lyder lidt suspekt, virker det nu fint nok. Denne udgave er blevet forsynet med support for WordPress widgets. Derudover er der kommet en betydelig større fleksibilitet i layoutet. Det vil givetvis medføre at tingene flytter sig lidt rundt, mens jeg leger med mulighederne. Bortset fra det, skulle ændringerne ikke have den store betydning for andre end mig. I det mindste ikke, når jeg får taget mig sammen til at opdatere oversættelserne.

Skattefinancieret DOS

Netarkivet er pÃ¥ banen. Der er tale om en organisation under Det Kongelige bibliotek og Statsbiblioteket i Århus, der har den umulige opgave at arkivere alt materiale pÃ¥ det danske internet. Jeg havde den kedelige oplevelse at have besøg af en crawler her til aften. Deprimerende, fordi der tilsyneladende er sket det at man er startet med en fornuftig webcrawler, Heritrix, og fjernet intelligensen fra den, indtil den er dum nok til at hente alt hvad den finder imellem to ”


sb-prod-har-002.statsbiblioteket.dk - - [03/Mar/2006:01:26:39 +0100] "GET /MediaPlayer.MediaPlayer.1 HTTP/1.0" 200 10841 http://wiki.wegge.dk/js/awstats_misc_tracker.js?nojs=y" "Mozilla/5.0 (compatible; heritrix/1.7.1-200601241521 +http://netarkivet.dk/website/info.html)"

Det skulle man så tro var til at leve med, men jeg er lidt bekymret for hvad der sker når den forvilder sig ind på en dynamisk side. Som for eksempel listen over seneste ændringer på min wiki. Siden er indrettet sådan at den indeholder et dynamisk link til en nyere version af den. Dette link opdateres en gang hvert sekund. Så med den arrogante indstilling netarkivet har, er jeg dybt bekymret for udsigten til at min webserver resten af dens levetid skal til at sende den samme tomme liste over ændringer til arkivet. Det værste af det hele er at det er mine egne skattepenge der bliver brugt til at financiere det Denial Of Service angreb.