WordPress-2.5 blev frigivet for nogle dage siden. Det gav en god anledning til at gøre status over de sidste par års navlepilleri. Tallene taler deres tørre og kedelige sprog. Jeg er ikke ligefrem den naturlige og udadvendte blogger. Det er blevet til 44 indlæg på 25 måneder. Og de er tilligemed noget sporadisk fordelt, så der har været lange perioder, hvor der reelt set har været radiodødt. Danielle har heldigvis prikket en del til mig på det sidste, og det bliver hun velsagtens ved med, så man kan da håbe at der kommer til at være et lidt mere kontinuert flow.

En sideeffekt af at opdatere til 2.5, var at jeg fik gjort mig nogle tanker om hvordan man putter ting i kasser. Da jeg startede min weblog, brugte jeg kategorisystemet på en totalt ustruktureret måde, med meget få indlæg i hver enkelt kategori. Kategorierne var ikke sat ind i en struktur. Det bedste man kunne sige om dem, var at de var ligeværdige partnere. I forbindelse med skiftet til 2.5 opdagede jeg at det system jeg havde brugt de sidste to år, egentlig var en folksonomi. Det var i sig selv ikke en katastrofe, men kategorisystemet som WordPress implementerer det, er ikke så velegnet til det brug. Den typiske præsentation af en kategori er på listeform, og hvis det ikke skal ende med nogle ekstremt lange og uoverskuelige lister, er det nødvendigt med et hierarki. Den ustrukturerede information som jeg har benyttet mig af hidtil er langt bedre som tags.

Tags er som sÃ¥dan ikke en bedre mÃ¥de at organisere metadata pÃ¥. Det smarte ved at bruge tags, er primært den mÃ¥de som de præsenteres pÃ¥ i WordPress. Det er i bund og grund ustruktureret information. Den typiske præsentation i form af en “sky”, hvor hyppigheden af et tag er direkte synlig giver en meget præcis og intuitiv ide om hvad der er vigtigt. Den kompakte præsentation af tags giver mere spillerum til kategorisering, da den ikke fylder sÃ¥ meget. I skrivende stund er der 34 tags og 7 kategorier, men det er alligevel kategorierne der fylder mest i landskabet.